Hun mistede sin 6-årige søn til kræft: Nu deler hun vigtigt budskab

Skrevet af Mathias Busekist

24/09/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Den 6-årige kom til at spilde på tæppet, hvilket nu har fået en hjerteskærende betydning for familien.

Dagens topnyheder

Det er ikke nogen hemmelighed, at livet som forælder kan være stressende, da det tilføjer så meget ekstra til hverdagen, hvorfor det kun er forståeligt, at man af og til har et mindre raseriudbrud. 

Det har Heather Duckworth i hvert fald oplevet, men nu deler hun et vigtigt budskab, der sætter gang i tankerne.

Heather har delt budskabet i kølvandet af den mest tragiske oplevelse, som alle forældre frygter. Hun mistede nemlig sin 6-årige søn, hvilket hun uddyber i et opslag på Facebook. 

"For et par dage siden var jeg ved at rydde det slim op, som min datter havde tabt ned på gulvet ved et uheld. Min datter havde rengjort det meste, men jeg var nødt til at rengøre det slim, der sad fast, og jeg begyndte at blive lidt irriteret. Det føltes, som om slimet var overalt! Men helt pludselig kom jeg i tanke på en anden tid i mit liv for mange år siden, hvor jeg gjorte rent efter en andens rod, og mine minder kom tilbage."

Hun tænker herefter tilbage til den udmattende tid med 2-årige trillinger og en 4-årig søn, som ikke overraskende efterlod hende meget stresset. 

"Det var næsten sengetid. Vi var så tæt på. Jeg var udmattet, og alt var kaos. Livet var konstant stressende med vores 2-årige trillinger og deres 4-årige bror. Jeg havde ikke tid til mig selv, og jeg havde sandsynligvis ikke taget et bad i fire dage. Hvert sekund af min dag sørgede jeg for at opfylde deres behov, og selvom jeg var helt udmattet, ville jeg ikke have det på nogen anden måde."

Heather knytter herefter nogle ord til en specifik aften, hvor hun så frem til at ramme sengen, efter at have lavet mad til børnene og haft dem i bad, hvorfor man næsten var i mål - men så alligevel ikke. 

Hun fandt nemlig sin 4-årige søn stående i køkkenet med en ødelagt kuglepen i hånden, hvorefter hun fandt ud af, at blækket var spildt ud over deres helt nye tæppe i stuen.

Heathers tålmodighed var da brugt op.

"Vi havde kun boet i huset i seks måneder, og nu var tæppet helt ødelagt. Vi skrubbede den der plet i over en time den aften, men den var der stadig."

Men det "ødelagte" tæppe har fået en ny betydning i Heathers liv, da sønnen senere blev diagnosticeret med kræft, som tog livet af ham blot to år senere. 

"Den er der stadig.. og nu... er den en evig påmindelse om min søn. Men også en evig påmindelse om min frustration over noget så trivielt... noget så ubetydeligt i livet," skriver hun og fortsætter:

"Den blå plet er en konstant påmindelse om, at livet er rodet, men at det er det, der gør det værd at leve. En konstant påmindelse om ikke at blive frustreret over de små ting. En konstant påmindelse om, at materielle ting ikke er vigtige, men at mennesker er. En konstant påmindelse om at give slip på de små ting og holde fast i de vigtige. Årene gik, men pletten forsvandt aldrig."

En konstant påmindelse om, at ulykker sker. En konstant påmindelse om at slippe de små ting og holde fast i det vigtige.