Hun vasker ikke hænder efter at hun har tisset: Nu fortæller hun hvorfor

Skrevet af Nicolai Busekist

01/04/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Sophia har afsløret, at hun ikke vasker sine hænder efter hun har tisset. Nu har hun afsløret, hvorfor det er tilfældet.

Mest læste i dag

En kvinde har afsløret sin 'mange mærkelig' årsag til, hvorfor hun ikke vasker sine hænder, efter hun har tisset. Og det har vist sig, at der er mange, der har det på samme måde, som hende.

Sophia Patterson har delt en video på det sociale medie TikTok, hvori hun fortæller seerne om, at hun ikke vasker sine hænder, når hun har tisset.

Hun siger i videoen, at hun 'ved hvordan man tisser', så hun mener ikke, at der er nogen grund til at vaske sine fingre. Det skriver Daily Star.

"Jeg kommer til at afsløre mig selv, da jeg føler, at det er mærkeligt, at jeg gør dette, og jeg ved ikke, om andre gør det," siger hun.

"Men jeg vasker ikke altid mine hænder, efter jeg har tisset - især ikke, når jeg er derhjemme."

Sundhedsmyndigheder verden over anbefaler, at man altid vasker og skrubber sine hænder i minimum 20 sekunder, når man har brugt toilettet.

Men på trods af, at mange eksperter har advaret om bakterier, har Sophia udviklet en særlig metode til at sikre, at hun ikke har behov for at vaske hænder.

"Jeg ved, hvordan jeg skal tisse, så det ikke bliver til noget rod," siger hun.

Ikke nok med det, så afslører hun faktisk også, at når hun har gæster på besøg, så bruger hun en særlig taktik til at få dem til at tro, at hun har vasket hænder.

"Når jeg har gæster på besøg, og jeg skal ud at tisse, så tænder jeg for min vandhane og lader som om, at jeg vasker mine hænder, og slår tiden lidt ihjel, så de tror, at jeg har vasket hænder, selvom jeg ikke har," lyder det.

"Så jeg går faktisk gennem processen med både at spilde vand og tid, bare for at opretholde en løgn, der faktisk ikke har nogen betydning."

Hendes afsløring har affødt en lang række reaktioner i kommentarsporet, men overraskende nok har mange vist sig at være på hendes side.

"Jeg går så langt, at jeg lader som om, at jeg tørrer mine hænder af i bukserne, når jeg kommer ud, som om, at jeg ikke har fået dem tørret helt," skrev en bruger.

"Eller bare at vaske fingerspidserne, så du ikke behøver at smøge ærmerne op," lød det fra  en anden.

"Men du rører både ved toilettet og vandhanen, efter at have lavet nr. 2, så er der er krydskontaminering," skrev en bruger, der dog ikke var på Sophias side.

"Jeg vasker mine hænder ofte i løbet af dagen. Selv det at holde min telefon i for lang tid, føler jeg er ulækkert, så slap af - det hele skal nok blive okay," svarede Sophia.