Influencere forarger: Droppede adoption fordi baby ikke måtte vises på sociale medier

Nicolai Busekist

186 uger siden

|

11/05/2021
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Et influencer-par har skabt forargelse, efter at de har afsløret, at de droppede adoption af en baby fra Thailand, fordi de ikke kunne vise barnet på de sociale medier i det første år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et influencerpar har skabt vrede og forargelse, efter at have afsløret, at de droppede at adoptere en baby fra Thailand, fordi de var blevet informeret om, at de det første år ikke måtte vise babyen online.

YouTuber Nikki Phillippi og hendes mand Dan Phillippi trak også overskrifter i sidste uge, efter at det blev afsløret, at de havde aflivet deres hund, fordi den havde snappet efter deres børn. 

Efterfølgende er en video af ægteparret gået viralt. I denne video forklarer ægteparret om deres adoptionsproces i 2018. Videoen er blevet delt på mediet Reddit, hvor kommentarerne ikke er positive. 

I videoen fortæller Nikki fra Californien, at hun og Dan blev informeret om, at Thailand har 'unikke love', som stadig er gældende 12 måneder efter, at et barn er adopteret derfra. 

"Når du adopterer dit barn, er det dit barn, men du må ikke tale om dem eller dele billeder, videoer eller noget om dem online i et år," siger Nikki. 

"Nikki har en YouTube-kanal, og vi deler en hel del," følger Dan op. 

"Da det gik op for os, tænkte vi 'Øh, hvad?'," siger Nikki. 

"Så vi var rundt i husene, for at finde ud af, hvordan det kunne fungere. Hvad skal vi gøre? Dan sagde: 'Måske kunne vi klare det i et år?'." 

"Vi tænker, okay, lad os bede om det, lad os sove på det, og lad os så se, hvordan vi føler om morgenen," forklarer Nikki. 

"Det er ikke blot en regel i Thailand, der er sådan: 'Åh, du kan ikke dele noget eller tale om dit barn i et år'. Det er, at adoptionen først er færdiggjort et år senere," fortsætter Dan. 

"Så man ved, at barnet skal bo i vores hus i et år, og det er i hele perioden ikke vores barn, så ja, det er vi heller ikke okay med."

Foto: YouTube

Nikki fortæller derefter, at hun talte med én af sine tætte venner og assistenten Melissa om processen, hvorefter hun besluttede, at det ikke ville være det rette at adoptere fra Thailand. 

I 2018 afslørede parret overfor deres følgere, at de havde startet processen med at adoptere en baby fra Thailand. 

To måneder senere delte de en ny video. Denne gang havde den titlen 'Vi adopterer ikke længere fra Thailand'. 

I videoen forklarer Nikki, at de har trukket deres ansøgning tilbage, efter at have opdaget, at de ikke måtte dele deres baby på sociale medier i det første år, da det i Thailand tager 12 måneder at færdiggøre adoptionsprocessen. Det var parret ikke 'okay med', fortæller de i videoen. 

Samtidig afslører de, at de i stedet ville adoptere fra Korea, hvorefter de har lavet flere videoer omhandlende dette.

I september 2018 vendte Nikki og Dan tilbage til YouTube med en ny video. I denne video fortæller de, at de ikke længere vil adoptere fra Korea, da de er blevet informeret om, at de vil have svært ved at blive godkendt grundet deres tilstedeværelse på de sociale medier.