Internettet har talt: Ønsker Michelle Obama som præsidentkandidat i 2020

Ida Veiden Brakstad

414 uger siden

|

10/11/2016
Udland
Folk vil have Michelle Obama til at stille op i 2020.
Folk vil have Michelle Obama til at stille op i 2020.
Trumps sejr har fået hele verden til tasterne.

Dagens topnyheder

Selvom Hillary Clinton må opgive drømmen om at blive USA's næste præsident, er der mange amerikanere, som stadig drømmer om at få en kvindelig præsident. Twitter-brugere trygler nu Michelle Obama om at stille op som præsidentkandidat i 2020. 

Blot få minutter efter at det stod klart, at Donald Trump stak af med sejren i det amerikanske præsidentvalg, flød Twitter over med ønsker om, at Obamas førstedame bliver USAs 46. præsident.

Under hashtagget #Michelle2020 tweeter fortvivlede amerikanere deres forhåbninger om, at Michelle Obama vil stille op ved næste valg. Mange mener, at hun er den eneste, der kan rydde op efter Trumps kaos.

Michelle Obama har aldrig selv givet udtryk for, at hun ønsker at stille op som præsidentkandidat. Men mange amerikanere - og formentlig også europæere - drømmer alligevel om at se Michelle Obama som USA's første kvindelige præsident.

Lektor i politisk kommunikation på Københavns Universitet, Klaus Kjøller, kalder det lidt af en ønsketækning:

- Drømmen om at Michelle Obama om fire år skal stille op, hvilket hun ellers meget militant har afvist at gøre, tror jeg handler om et behov for at samles og mobilisere et håb. Rigtig mange føler lige nu en angst og fortvivlelse over, hvad der er sket, siger han til Metroxpress.

Han tror, at det hele handler om, at mange amerikanere er utrolig rystede over valgresultatet og nu klamrer sig til et håb om en bedre fremtid.