Joanna går mod samfundet: Fremhæver sit skæg

Skrevet af Nicolai Busekist

06/11/2021
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Influenceren er ikke som alle andre, og det vil hun gerne fremhæve.

Dagens topnyheder

Ikke alle finder det nemt at leve op til samfundets skønhedsidealer. I takt med de sociale mediers udbredelse, skal man være veltrænet, rynkefri, spise sundt og se godt ud.

Man kan ikke længere have lidt hår på hagen, da det så virker som om, at man usoigneret eller ikke tager vare for os selv. Mange frygter tilmed, at de bliver grimme af det.

På de sociale medier flyder det nærmest over med billeder af smukke og veltrænede personer. På både Snapchat og Instagram er der endda indbyggede filtre, der gør os 'smukkere'.

Joanna Kenny, der er kosmetolog og influencer, har besluttet, at hun vil sætte en stopper for dette. Hun har besluttet sig for, at arbejde på at normalisere, hvad der egentlig er helt normalt.

Men hvad betyder det? Det betyder, at vi alle har hår under armene, overskæg og flere andre ting, der er helt normale, men som mange alligevel skammer sig over.

Foto: Instagram

For at understrege, at sådanne ting er helt normalt, har hun valgt at fremhæve sit overskæg med mascara. Det har hun delt billeder og videoer af på de sociale medier, hvilket naturligvis har dannet grundlag for heftig debat.

Joanna lagde mærke til, at hun havde lyst hår på overlæben allerede i teenageårene. Hun har fortalt om, hvordan hun kan huske, at hun altid har været meget flov og usikker over hendes overskæg. Dengang gjorde hun alt for at skjule sit hår på overlæben.

Sådan forholder det sig dog ikke i dag. Derimod fremviser og fremhæver hun det stolt med mascara. Joanna har nemlig valgt, at hun ikke vil fjerne sine kropshår, hvilket hun har dokumenteret på sin Instagram-profil.

Foto: Instagram

Hun mener, at det intet har med skønhed at gøre, og derfor vil hun gerne være et forbillede for dem, der ikke ønsker at lade sig påvirke af samfundet, når det kommer til, hvordan vi skal se ud.

"At vælge ikke at fjerne hår på kroppen betyder ikke, at jeg ikke er enig med andre kvinder, der barberer sig. Pointen er, at alle skal føle sig frie til at træffe valg om deres egen krop, uden at skulle være bange for, hvad andre tænker," skriver hun.

Joanna mener selv, at de sociale medier har gjort samfundets skønhedsidealer endnu mere fremtrædende. På Instagram er vi vant til at se billeder både mænd og kvinder, der ser ud til at være helt perfekte. Og ingen af dem har dårlig hud, bumser eller kropsbehåring.

Foto: Instagram

Influenceren mener, at det er vigtigt, at vi stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange er fikserede på at skjule sine mangler. Vi er blot mennesker, og ingen er perfekte, og vi fortjener ikke at være usikre hele livet, blot fordi det samfund, vi lever i, har indført normer, der er nærmest uopnåelige, mener hun.

"Derfor er det vigtigt at normalisere, hvad der er normalt. Jeg lægger mascara på overskægget for at understrege, hvor normalt det er at være behåret. Ikke at fjerne ansigtshår gør mig ikke til en grimmere kvinde," skriver Joanna.

Selvom Joanna modtager delte meninger om sin kamp mod skønhedsidealerne, er der en stor mængde af hendes følgere, der støtter hende. I dag følges hun af mere end 90.000 personer på Instagram.