Kia nægter at bruge penge på tandtråd: Det bruger hun i stedet for

Skrevet af Julie Møller

28/10/2021
Foto: Youtube.
Foto: Youtube.
“Jeg ved godt, at det kan lyde klamt, men det fungerer godt, og det koster mig ikke noget,” forklarer Kia.

Dagens topnyheder

Sparsommelig eller nærig? Kia Cambridge mener selv, at hun hører til under den første kategori, mens sønnen Alex hælder mere til den anden.

At spare penge er så stor en del af Kias hverdag og identitet, at hun i 2019 valgte at fortælle om det i TLC-programmet ‘Extreme Cheapskates’.

Kias fokus på at holde husholdningsbudgettet nede kommer blandt andet til udtryk, når det handler om personlig hygiejne. Her har hun valgt at skippe tandtråden. I stedet har hun fundet et alternativ. Det kan man se i et klip fra programmet længere nede i artiklen. 

“Jeg ved godt, at det kan lyde klamt, men det fungerer godt, og det koster mig ikke noget,” forklarer Kia i klippet, hvor seerne får lov til at se hende rense tænder med hår, der er fisket ud af hårbørsten.

Foto: Youtube.

Dog tillader hun sig selv at købe to go-kaffe om mandagen. Men kaffen ryger ikke indenbords i én omgang. Den kommer med hjem.

“For at spare penge køber jeg én stor latte og fordeler det ud over tre dage. På den måde kan jeg nyde kaffen og ikke bruge så mange penge. Læbestiftsmærkerne afslører, hvor mange gange jeg har opvarmet kaffen igen,” forklarer Kia.

Når det kommer til mad og måltider, så har Kia også fundet en måde at spare penge på, forklarer hun.

“Alex og jeg spiser buffet én gang om dagen - hver dag,” fortæller Kia og uddyber, hvordan de virkelig giver den gas i buffeten, så de ikke behøver at bruge mange penge på andre madvarer. 

Lejer sønnens værelse ud

Kia har valgt at leje Alex’ værelse ud for at tjene penge. Han skal på college, og derfor ser Kia sit snit til at tjene penge på det tomme værelse. 

Men den plan går ikke helt som forventet. Kia har nemlig ikke særlig meget lyst til at dele fælles arealerne med en leje. Om Kia finder en lejer, kan du se her: