Kinesisk alarm: Frygter coronaudbrud i Beijing

Skrevet af Jakob A. Overgaard

13/06/2020
Man frygter et udbrud i Beijing. Foto: Shutterstock.
Man frygter et udbrud i Beijing. Foto: Shutterstock.
Kina har længe haft kontrol over coronaudbruddet, men landet frygter stadig for endnu et udbrud, der kan sende landet ud i endnu en krise.

Dagens topnyheder

I den kinesiske hovedstad Beijing er der opdaget flere nye tilfælde af coronavirus.

Derfor er alle sportsarrangementer udsat. Samtidig er dele af turismen i byen blevet lukket ned.  Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ligeledes er flere skoler og børnehaver blevet lukket ned, som følge af de nye smittetilfælde af coronavirus.

Fødevaremarked måske kilde til spredning

Opdagelsen af de nye tilfælde af coronavirus er sket på Xinfadi-markedet i Beijing. Her bliver der blandt andet handlet med fødevarer. I alt er 45 ud af 517 personer blevet testet positive for coronavirus.

De 45 smittede udviste, ifølge en lokal talsperson, ingen symptomer på den frygtede virus. De 45 tilfælde er ikke de eneste smittetilfælde i området, idet de efterfølger flere positive tilfælde fra samme marked.

Nu skal op til 10.000 personer, der har været på markedet, testes for coronavirus.

Kina frygter selvfølgelig for, at smitten igen skulle få fat og endda i landets største by, der i alt har mere end 20 millioner indbyggere.

Coronavirussen har smittet mere end 7,7 millioner mennesker med mere end 28.000 dødsfald til følge.

New Zealand er sygdomsfri

I mange lande kæmpes der fortsat med sygdommen, men i New Zealand kunne man for fem dage siden løfte alle restriktioner overfor sygdommen og erklære landet coronafrit. Andre lande har selvfølgelig kigget på New Zealands måde at håndtere sygdommen, men flere vurderer, at det ikke er muligt at kopiere deres tilgang.