Klippede konen skaldet, fordi hun ikke ville danse frækt for vennerne

Skrevet af Henrik R

02/04/2019
En 22-årig kvinde nægtede at danse frækt for mandens venner, og det kostede hende både tæsk og hendes hår.

Mest læste i dag

Det kan af og til være svært at sige, hvad der får folk til at gøre de underligste ting. Der er heller ikke svar på, hvorfor at en mand pludselig følte, at det skulle være nødvendigt at klippe sin kone skaldet. Angiveligt var det fordi, at hun ikke ville danse for sin mands venner, og det var han ikke tilfreds med.

Moren Asma Aziz på 22 år fortæller hvordan, at hun for en gangs skyld modsagde sig sin mand, så hun ikke skulle danse foran mandens venner. Hun havde nemlig danset for dem flere gange før, men denne gang blev det for meget, og hun afviste.

Det var manden dog ikke tilfreds med, og han begyndte sammen med sine venner at flå tøjet af konen. Derefter holdt de hende fast til jorden, mens de klippede hende helt skaldet og bagefter satte ild til hendes hår.

I retssalen fortalte hun også, hvordan hendes mand tog resten af sin kones tøj af, inden han begyndte at slå løs på hende med et jernrør. ”Mit tøj var blodigt. Jeg blev bundet op af en pæl, og han truede mig med, at han ville hænge mig nøgen,” fortalte hun i retssalen ifølge det britiske medie Metro.

Sådan så hun ud efter, at hun var blevet pryglet og fik klippet håret af. Foto: Twitter

Manden vil have tid til at komme med sin historie

Asma Aziz’ husbond er i øjeblikket varetægtsfængslet, og han fortalte dommeren, at han var klar til at tage den straf, som han ville blive dømt til. Men inden det bliver tilfældet, så appellerede han til, at dommeren skulle lytte til hans side af historien.

Den 22-årige kvinde fortalte, at hendes mand Mian Faisal havde været sød og fantastisk, da de først blev gift, og der var ingen problemer mellem parret i de første fire år. Det var først seks måneder inden denne episode, at hun bemærkede, at der var begyndt at ske ændringer i hans opførsel.

Sådan så hun umiddelbart ud, inden manden klippede håret af hende.

Hun fortæller, at han jævnligt begyndte at slå hende, når han havde drukket alkohol, og at han af og til inviterede venner over, som hun skulle danse for. Kvinden havde tidligere forsøgt at få hjælp af politiet, men ifølge hende selv, så ville politiet ikke hjælpe, fordi hun ikke havde penge til ’bestikkelse’

Det meddeles ikke i artiklen, hvornår der fældes dom i sagen.