Hvil i fred.
Lige nu læser andre
Den israelske skuespiller Alon Aboutboul er død i en alder af 60 år.
Han kollapsede under en morgensvømmetur ved den populære strand Habonim i Israel og blev senere fundet livløs foran flere strandgæster og turister.
Det skriver The Sun.
Dødsfaldet fandt sted tirsdag morgen og chokerede både lokale og besøgende.
Omstændighederne omkring kollapset er endnu ikke fuldt klarlagt, men hændelsen udspillede sig på en travl og velbesøgt strand.
Særligt kendt fra Batman
Læs også
Alon Aboutboul er mest kendt internationalt for sin rolle i Christopher Nolans film The Dark Knight Rises, hvor han spillede Dr. Pavel – en russisk atomfysiker, som kidnappes af filmens skurk Bane.
Han havde også en rolle i Rambo III, men størstedelen af hans karriere udfoldede sig i israelske film- og tv-produktioner.
Alon Aboutboul efterlader sig sin hustru og fire børn.
Han huskes som en dygtig og dedikeret skuespiller, der opnåede både lokal og international anerkendelse gennem en karriere, der strakte sig over flere årtier.