Forside Udland Kommer trafikanterne til undsætning: Her skal de betale mindre for...

Kommer trafikanterne til undsætning: Her skal de betale mindre for benzin og diesel

Kvinde tager fat i benzinpistol på tankstation
Shutterstock.com

De høje oliepriser kan mærke på pengepungen – så få for bilisterne et mindre plaster på såret.

Benzinpriserne i Sverige er på vej yderligere ned, efter et nyt politisk indgreb i Stockholm.

Beslutningen kommer som led i en strategi om at gøre brændstof billigere for bilisterne – og den får konkret betydning allerede fra maj.

Den svenske Riksdag har vedtaget endnu en sænkning af afgifterne på både benzin og diesel. Tiltaget træder i kraft 1. maj og gælder foreløbigt frem til udgangen af september.

Regeringen har i forvejen arbejdet for at bringe afgifterne ned på EU’s minimumsniveau, og med den nye beslutning bevæger Sverige sig endnu længere i den retning.

Milliardregning for staten

Lempelsen har en pris. Beregninger peger på, at statskassen mister omkring 1,6 milliarder svenske kroner i perioden, svarende til cirka 1,1 milliard danske kroner.

Til gengæld vil bilisterne kunne mærke forskellen ved standeren. Besparelsen anslås til mellem 120 og 230 svenske kroner pr. bilist hen over månederne, afhængigt af forbrug.

Samtidig arbejder den svenske regering videre med planer om at presse priserne yderligere ned. Statsminister Ulf Kristersson har meldt ud, at Sverige vil søge EU om tilladelse til midlertidigt at gå under unionens minimumskrav for brændstofafgifter.

En sådan løsning vil også være tidsbegrænset, men kan i givet fald forlænge perioden med lavere priser med yderligere tre måneder.

Udviklingen i Sverige står i kontrast til situationen i Danmark. Her har et flertal i Folketinget afvist forslag om at sænke brændstofafgifterne.

Ads by MGDK