Kors-debat raser i Norge: Tv-vært bærer kontroversielt kors-smykke igen

Skrevet af Sol Stoffregen

15/12/2013

Dagens topnyheder

For lidt over en måned siden blev den norske tv-journalist, Siv Kristin Sællmann, bedt af ledelsen på den norske tv-kanal, NRK, om, at lade være med at bære smykker med kors, efter flere seere havde klaget over et guld kors om halsen på journalisten. Men nu er den gal igen. Under et interview forleden har vakse seere spottet et lille kors i Siv Kristin Sællmanns armbånd.

Vores skandinaviske nabo, Norge, er tilsyneladende ikke tilhænger af kristne symboler på nationalt tv.

LÆS OGSÅ: Forbud mod kors: Nyhedsoplæser må ikke bære halskæde

Ifølge dagbladet.no optrådte NRK-journalisten, Siv Kristin Sællmann, i onsdags under et direkte interview i Aalborg med et kors-vedhæng på sit guld armbånd. Det har igen fået de norske seere op af sofaen.

- Det er ikke gjort med vilje eller for at give NRK fingeren. Jeg troede ærlig talt ikke, at det var muligt at se det, siger Siv Kristin Sællmann til Dagbladet.no og påpeger, at hun inden udsendelsen havde sat smykket, så det ikke ville være synligt. 

Siv Kristin Sællmann er chokeret over, at hendes smykkevalg igen har udløst ballade.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Ifølge dagbladet.no er der forskel på, hvornår det er acceptabelt for journalister at bære religiøse smykker.

Da Siv Kristin Sællmann bar guldkorset i november, var det som nyhedsoplæser. Og her er det ikke i orden at bære kors ifølge NRK's regelsæt. Mens hun i onsdags bar korset på håndleddet under et interview som rapporter. Her er det til gengæld op til journalisten, hvordan man vil klæde sig.
 
Læs mere om sagen her.