Kvinde er sin kæreste gennem to år utro: Pinlig fejl afslører affæren

Skrevet af Henrik R

29/11/2021
Utroskab er besværligt og kræver til tider en hel del planlægning.

Mest læste i dag

Det er ikke altid let at bolle uden om. Man skal finde et tidspunkt, hvor man kan mødes til en hyrdetime, og de respektive partnere skal være optaget andetsteds.

Netop den problemstilling stod en kvinde i, da hun bag ryggen om sin kæreste gennem to år havde en affære. Hun fik i den forbindelse afsløret sig selv i noget så eftertryggelig grad.

Det har fået hele Twitter til at grine af hendes fejltrin.

Der var nemlig en del – skal vi sige – logistiske udfordringer forbundet med affæren. Dem søgte hun råd til at løse hos en veninde. Men ved et uheld kom hun til at sende sms’en til sin kæreste. Efterfølgende har kæresten, Jordan McNelly, delt beskeden på det sociale medie.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

"Jeg er bogstaveligt talt så angst lige nu… Jeg har set denne fyr bag Jordans ryg, og vi havde virkelig vigtige planer i morgen, fordi Jordan skulle på arbejde, og så skriver han til mig, at han ikke skal arbejde i morgen, og jeg har ikke lyst til at skuffe min anden fyr." lyder det i beskeden, der fortsatte:

"Jeg fortalte ham det, og han sagde ”Jeg vidste, du ikke ville komme”, og jeg har det så skidt, fordi jeg skuffer dem begge, fordi jeg er en dum luder. Jeg er så ked af det, og jeg har vokset hele min krop for at kneppe den fyr. HJÆLP, skriver hun i beskeden.

Derefter sendte hun ved en fejl beskeden til netop Jordan McNelly. Han delte et skærmbillede af den på Twitter, og så gik det stærkt.

Billedet har i dag over 200.000 likes, mens det har fået over 50.000 retweets og knap 11.000 kommentarer.