Kvinde sender sms til sin mand efter voldsom ulykke: Får underligt svar to måneder senere

Ane Sørensen

365 uger siden

|

20/07/2017
Udland
Foto: Shutterstock (arkiv)
Foto: Shutterstock (arkiv)
En kvinde fra Taiwan fortjener prisen som den mest tålmodige hustru i historien.

Dagens topnyheder

De fleste har sikkert prøvet at blive lidt irriterede, når nogen ikke svarer på deres besked, selvom de tydeligvis har læst den.

Men en kvinde fra Tawian fik virkelig testet sin tålmodighed, da hendes mand ikke svarede på hendes beskeder igennem et halvt år. 

Det skriver BBC.

Kvinden, som bliver kaldt ved efternavnet Lin, sendte manden adskillige beskeder i løbet af de seks måneder. I en af dem fortalte Lin ifølge dommeren Kao, at hun var blevet indlagt på hospitalet, fordi hun havde været i et trafikuheld.

Selvom manden ikke svarede på beskederne, besøgte han Lin på hospitalet en enkelt gang. Et par måneder efter uheldet, sendte manden endelig en kort besked til sin kone.

- Det handlede om deres hund, og han gjorde hende opmærksom på, at der var kommet post til hende, men han udtrykte ingen bekymring for hende, siger dommer Kao til BBC.

Nu har Lin fået medhold og krav på en skilsmisse efter en retssag, hvor indikatorerne på, at beskederne var blevet set, blev brugt som bevismateriale i hendes favør.

Beskederne var nemlig skrevet på en app ved navn Line, som viste, at modtageren havde åbnet dem. Dommeren vurderede, at ægteskabet ikke kunne reddes, og at konen derfor havde krav på en skilsmisse.

De manglende beskeder var ifølge dommeren ikke det eneste problem i det nu forliste ægteskab. Efter Lin var flyttet hjem til manden, som boede med sin mor, lillebror og svigerinde, måtte hun betale de fleste af familiens regninger og andre udgifter. 

Svigermoderen havde desuden bedt Lin om at tage et lån, så hun kunne betale skat for sin svigerfar. Lin er i 50’erne, mens hendes mand er i 40’erne. De to blev gift tilbage i år 2012, hun har et tidligere ægteskab bag sig.

Lins mand mødte ikke op i retten og har ikke svaret på deres henvendelser. Han kan indgive en klage over afgørelsen, men det skulle være et usandsynligt scenarie.

36-årig mand blev forvist til sofaen efter vildt skænderi med konen: Da hun stod op næste morgen, blev hun rædselsslagen

Har du problemer med at falde I søvn, uanset hvad du gør eller hvor hårdt du forsøger? Er det svært for dig at falde I søvn, selv når du er træt? Så har vi samlet 8 mulige faktorer her og hvad du kan gøre.