Kvinde stjal drikkepenge fra food truck: Det fik en medarbejder hende til at fortryde

Skrevet af Mathias Busekist

27/01/2022
Foto: TikTok/@rari_xo
Foto: TikTok/@rari_xo
Kvinden endte med at få mere, end hun havde betalt for.

Mest læste i dag

En kvinde har hævdet, at en ansat i en taco truck har kastet salsa i hendes ansigt i forbindelse med, at hun ville have sine penge tilbage.

TikTok-brugeren Rari, der deler videoer under brugernavnet @rari_xo, filmede sig selv uden for en taco truck i Koreatown, Los Angeles, hvor hun viser sit salsa-bedækkede ansigt til kameraet.

Hun fortæller, at hun fik salsaen smidt i ansigtet, fordi hun ville have sine penge tilbage.

"De fik min bestilling forkert, de bar ikke deres f***ing mundbind, og så alligevel er det mig med salsa i hovedet," siger hun. 

Derefter filmer hun sig selv inde i madvognen. 

"Det er dem, der gjorde det. I smed salsa i mit f***ing ansigt. I mit ansigt." 

Hun opfordrede herefter alle til at lade være med at besøge Aguilar's Tacos.

Foto: TikTok/@rari_xo

Ikke sandt

I en anden video fortæller Rari, at det faktisk havde været hendes veninde, der var gået hen for at købe tacos, og at hun var gået over for at hjælpe, da hun så, at der var opstået et problem. 

Hun fortæller, at hendes veninde havde bestilt tacos og ris, men i stedet fik tacos med fritter, hvorefter hun fortæller, at medarbejderen heller ikke pakkede maden "ordenligt" ind.  

Hun hævdede også, at de ikke bar mundbind, mens de serverede hendes veninde.

Foto: TikTok/@rari_xo

Rari siger, at det var her, at de valgte at bede om deres penge tilbage. 

Men da det ikke lykkedes dem at få deres penge retur, valgte hun i stedet at tage en beholder med drikkepenge.

"Hun havde en beholder stående til drikkepenge, som jeg tog fat i, fordi de ikke ville give mig mine penge," siger hun, hvorefter hun tilføjer:

"Det var nok ikke det rigtige at gøre, men jeg fik ikke mine penge. Hun tog maden tilbage, så vi havde heller ikke noget mad." 

Rari fortæller, at hun ikke engang nåede at række ned i beholdere, før medarbejderen tog en flaske og "sprøjtede" indholdet på hende. 

Skifter side

Efter at have set den oprindelige TikTok-video viste mange brugere sig at være på Raris side og sagde, at hun burde "anmelde hende". 

Men efter at hun indrømmede, at hun havde taget beholderen til drikkepengene, skiftede mange side.

Foto: TikTok/@rari_xo

"Nu hvor jeg har hørt hele historien, er det nemt at se, du helt forkert på den," skriver en TikTok-bruger.

"Jeg er glad for, at jeg nu har hørt hele historien, for du tager grueligt fejl - du var forkert på den," tilføjer en anden.

"Du fortjente at få salsa i hovedet - og måske endda mere til," kommer det fra en tredje.