Kvinde tog ulækker hævn efter kærestens utroskab: Måtte have vinduerne åbne i flere måneder

Skrevet af Nicolai Busekist

56 uger siden

|

19/04/2023
Foto: Facebook/Instagram
Foto: Facebook/Instagram
En kvinde fangede sin kæreste i utroskab, og besluttede sig for at hævne sig på en ulækker måde.

Dagens topnyheder

De fleste, der har oplevet, at en partner har været utro, kan nikke genkendende til, at man får lyst til at tage hævn. Sådan havde denne kvinde det også, og hun besluttede sig for at gøre alvor af sine tanker.

Det har hun afsløret i programmet SBS Insight, hvor hun fortalte, at hun havde en 'vidunderlig' følelse, efter at have taget sin hævn, da hun vidste, at hendes utro kæreste var nødt til at 'kørt rundt med vinduerne åbne (i sin bil, red.) i flere måneder'.

Det skriver Tyla.

Kvinder hedder Jacqueline Woods og er i dag gift med en anden mand, og har fået børn. Hun forklarede, at hun først fandt ud af, at hendes kæreste havde været hende utro, da han ville have en pause i deres forhold.

Hendes bedste ven havde dog mere information om sagen, end kæresten selv havde fortalt. Derfor fandt Jacqueline ud af, at han havde en affære med hendes meget yngre kollega.

"Pausen, han havde, var med hendes yngre kollega," lød det fra Jacqueline ifølge Tyla.

Da han 'kom for at hente sine ting', da de officielt var gået fra hinanden, gjorde han endda et forsøg på at vinde hende over igen. Det var hun ikke med på, og hun besluttede sig derfor for, at hun ville tage hævn.

Hendes hævn var dog markant anderledes, end hvad mange andre havde gjort. Hun tog nemlig låget af en spraydåse, som hun fyldte med blæksprutte og tomatsovs, hvorefter hun gemte den under sædet i hans Toyota Corolla.

Hun forklarede også, at der var tale om en ældre bil, hvorfor den ikke var i specielt god stand. Derfor var der flere steder under sædet, hvor hun kunne gemme dåsen.

Den ulækre lugt af alt for gammel blæksprutte endte derfor med at fylde hans bil hele vinteren.

"Jeg havde det endnu bedre med at vide, at han kørte rundt med sine vinduer åbne i flere måneder," sagde hun.

Og hvad der gjorde det endnu bedre for hende var, at han ofte kørte hjemmefra kl. 06 om morgenen for at hente pige, han var utro med, da hun ikke selv havde en bil.

"Det gav mig en vidunderlig følelse at høre, at de kørte rundt med vinduerne nede. Han var forfærdelig. Det gav mig en vidunderlig følelse," indrømmede Woods.