Gemt langt væk ude på landet i den amerikanske stat Kansas ligger der en lille betonbygning, som tilsyneladende ikke gør det store væsen af sig, men hvis man kender den mørke historie, så ved man, at der er et helt system af gange under jorden.
Endnu bedre er det, at ejendommen er til salg, hvis man er til den slags ting! Det skriver Ladbible.
Hele 'bygningen' er en underjordisk atombunker, som blev bygget af den amerikanske stat under Den Kolde Krig i 1960'erne, og den er nu sat til salg af det amerikanske militær.

Foto: Hirsch Real Estate
Bunkeren har uden tvivl potentiale til at blive et unikt og eksklusivt boligprojekt, hvis man altså har pengepungen og kreativiteten på plads.
Bunkeren er nemlig mildest talt ikke bygget til komfort og samtidig er der ikke blevet gjort meget for at vedligeholde bunkerne igennem årene, og der trænger nok også til at blive svinget en kost og en klud.
Der medfølger dog en næsten 5 hektar stor grund, og det er desuden oplyst af firmaet bag salget, Hirsch Real Estate, at der både er rindende vand, elektricitet og kloakering på ejendommen, og der er derfor mulighed for at gå i gang med ombygningen til for eksempel hotel med det samme.
Selve bunkeren består af en 'lille' del, som var et kontrolrum, og en lang gang, som fører hen til en affyringsrampe, som er gravet flere hundrede meter ned i jorden.

Foto: Hirsch Real Estate
Hele herligheden kan købes for $380.000 (2,5 millioner kroner), og måske man kan få et afslag på prisen, hvis man er hurtig. I salgsannoncen lyder det i hvert fald til, at ejendomsmægleren ikke er synderligt begejstret for ejendommen.

Foto: Hirsch Real Estate
Der står således: "Etværelses bygning til kontor eller lager." At kalde det en 'etværelses' er nok lidt en underdrivelse, men de skriver til gengæld også, at der er potentiale i ejendommen, hvis man er klar til at bruge tid og kræfter på projektet.
"Denne facilitet har stort potentiale til hvad end, man ønsker. Et hjem, lejligheder eller en 'Bed and Breakfast' er bare nogle ideer. Hvis du ønsker noget, som giver sikkerhed og er unikt, så er denne ejendom til dig," står der videre.
Man kan sige meget om ejendommen, men sikkert er det i hvert fald, så hvis du frygter den måske nærtforstående krig i Ukraine, så er det måske det perfekte køb, da bunkeren ikke kun kan modstå en atombombe, men også ligger midt ude i ingenting i Kansas.
Den stat var således hjemsted for 12 ud af 72 missilaffyringssteder i USA, og denne ligge i de øde område Abiline.

Foto: Hirsch Real Estate
Udover missilbunkeren så medfølger der også en kæmpe stor hangarlignende bygning, så hvis man har planer om at åbne et hotel med koldkrigstema, så er det bare med at slå til!