Lille dreng ødelægger sin egen dåb med ét slag: Nu går videoen verden rundt

Skrevet af Nicolai Busekist

40 uger siden

|

13/08/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En lille dreng er gået viralt, efter at have 'ødelagt' sin egen dåb. Og han formåede at gøre det med et enkelt slag.

Dagens topnyheder

Candace Williams, der er mor til den lille dreng, blev rød i ansigtet, da episoden udspillede sig. Da det skete, stod hun selv med sin 11 måneder gamle søn, Sullivan, i sine arme.

Egentlig fik dåben en god start i Our Lady of Pompeii Church i Lancaster, New York. Da selve dåben skulle finde sted, samledes familie og venner omkring kirkens præst.

I den virale video ser man, at Sullivan er iført en dåbskjole. Han virker meget nysgerrig, og kigger op på præsten.

På et tidspunkt bliver det hele måske en anelse for kedeligt for Sullivan. For mens præsten læser fra Bibelen, slår han ud med hænderne, hvilket sender præstens bibel ned i døbefonten.

Det får naturligvis både Candace og de øvrige gæster til at reagere, mens præsten ikke virker specielt glad. Han står nærmest blot og stirrer på biblen i vandet.

Ifølge Daily Star har videoen fået mere end 4,5 millioner visninger på TikTok, siden den blev delt. Derfor har personer i hele verden stiftet bekendtskab med lille Sullivans uheld.

35-årige Candace har forklaret til amerikanske medier, at det var en ret komisk scene. Desuden har hun også sendt en tak til præsten, som heldigvis valgte at fuldføre dåben.

"Han var en mester. Han tog bogen op igen og fortsatte. Han vendte siderne, og de var gennemblødte," sagde hun.

"Senere sagde min mand: 'Hver gang jeg kiggede på siderne, der dryppede, begyndte jeg at grine'."

Candaces familie elskede øjeblikket. Blandt andet har hun fortalt, at hendes bror 'brølede af grin', mens hendes svigermor også kæmpede for at holde sit grin inde.

I kommentarsporet under videoen er der naturligvis også mange, der har moret sig over episoden.

"Babyen var bare sådan: 'Jeg har fået nok'," skrev en person.

"Nu er det en ekstra hellig bibel," lød det fra en anden.

En tredje bruger spekulerede i, om Sullivan måske var utilfreds med, at det ikke var en billedbog.

Andre har pointeret, at det virale øjeblik vil være en 'livslang fortælling' for Sullivan og hans familie.

Candace har også afsløret, da de skulle døbe ham, skulle de lægge hans hoved mod forsiden af bogen.

"Han kiggede på alle og smilede. Han ved, hvornår han er sjov," tilføjede hun.