Mands numsehul faldt ud af kroppen, da han havde siddet for længe på toilettet med sin mobil

Foto: Shutterstock.com

En yngre mand måtte hasteindlægges på hospitalet, da hans rektum pludselig hang mellem benene, da han rejste sig fra toilettet.

Man kan godt komme til at nyde tiden på toilettet mere, end hvad godt er.

Tidligere tog mange mænd avisen eller deres yndlingsmagasin med på den hvide porcelænstrone.

Læs også

Mor sælger krybbe da sønnen døde før fødsel: En uge senere bliver den returneret med en kæmpe overraskelse

Men med smartphonens udbredelse og de utallige artikler eller spil, som man har lige ved hånden, er tiden på toiletbrættet steget markant, og for en ung kinesisk mand, skulle det få alvorlige følger, skriver Metro. 

I søndags havde den anonyme kinesiske mand siddet på toilettet i over en halv time med sin telefon og forsøgt at ‘komme af med det hele’, da han opdagede, at noget var helt galt.

 

Den unge mand kunne fornemme at noget ikke var som det skulle være i bagenden, og derfor fik han travlt med at komme på hospitalet, hvor lægepersonalet kunne tage imod ham på  The Sixth Affiliated Hospital of Sun Yat-sen University i den kinesiske by Zhongshan.

Foto: Shutterstock.com

Og her kunne lægerne ganske rigtigt undersøge manden, og se, at mandens rektum var faldet ud af kroppen, hvor der hang en 16 centimeter lang klump ud af mandens bagende.

Tilstanden kaldes på dansk endetarmsfremfald eller rektalprolaps, hvor dele af endetarmen ikke længere holdes på plads, men ryger med ud af kroppen, når man eksempelvis går på toilettet. I dette tilfælde var det dog et meget alvorligt tilfælde, hvor manden i mange år havde lidt under den tabubelagte lidelse.

"Patienten har haft rektalprolaps, siden han var fire år gammel, hvor at tarmen har haft mulighed for at trække sig tilbage af sig selv. Men han har ikke fået lidelsen behandlet, hvilket med tiden har forværret tilstanden," siger den ansvarlige læge Dr. Su Dan til lokale kinesiske nyhedsmedier.

Lidelsen ses oftest hos børn eller ældre, der har haft forstoppelse og en besværet afføring, hvilket har nedbrudt de muskler, der holder endetarmen på plads.

Det er dog muligt at operere endetarmen på plads igen via en operation, hvilket også var tilfældet for den meget uheldige kinesiske mand, hvor lægerne forkortede endetarmen. 

Læs også

Mand kollapsede da han fik vild vurdering af sit ur i tv-program