McDonalds-medarbejders opsigelse går viralt: 'Jeg hader mit job'

Skrevet af Jakob A. Overgaard

20/06/2021
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Det er ikke alle medarbejdere, der elsker at gå på arbejde. Heller ikke på McDonalds, der har masser af unge mennesker ansat. I Louisville, Kentucky i USA besluttede en medarbejder at sige sit job op på en utraditionel måde.

Dagens topnyheder

'Jeg hader mit job', havde den utilfredse medarbejder skrevet på en seddel, som vedkommende efterfølgende havde hængt op på drive-through-displayet. På den måde kunne flere, der besøgte restauranten få fornøjelsen af medarbejderens udbrud.

Medarbejderen skulle tilsyneladende sørge for, at restauranten var åben om natten, så med vedkommendes opsigelse, måtte restauranten holde lukket indtil en afløser kunne findes.

Flere Twitter-brugere tog billeder af opsigelsen, hvor der stod:

"Vi har lukket, fordi jeg har sagt op og jeg hader mit job".

På Twitter fandet en bruger ud af, at det handlede om en manager, der havde ansvaret for natteåbningen. Han havde besluttet sig for droppe sit arbejde midt under sin vagt. Sedlen var således sat op på drive-through-displayet midt om natten og var ikke pillet ned igen.

Opsigelsen spredte sig hurtigt på Twitter, hvor flere brugere var ude med moralsk support til den manager, der havde kvittet sit arbejde.

F.eks. skrev en bruger, at det må være konsekvensen, når man behandler sine medarbejdere dårligt.

Indtil videre har McDonalds ikke udsendt en officiel meddelelse, der kan bekræfte historien.

Har du læst historien om kvinden, der blev dyttet af i en kø hos McDonalds? Eller kan du læse mere herunder.