Mia Khalifa blev kendt og truet af ISIS på grund af porno: Så lidt tjente hun

Skrevet af Henrik R

13/08/2019
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Hvis man er en verdenskendt pornoskuespiller, så bør pengene vælte ind på ens konto. Det fristes man hvert fald til at tro, men sådan var det ikke for Mia Khalifa, der på kort tid blev en verdens mest kendte skuespillere.

Dagens topnyheder

Sex sælger og derfor er pornobranchen også en af de mest værdifulde brancher.

Ifølge det amerikanske medie, Medium, så havde den samlede pornobranche en værdi på intet mindre end 646 milliarder kroner i 2017, og den værdi er blot steget siden da.

Trods den enorme økonomi i pornobranchen, så betyder det dog ikke, at alle skuespillere får en klækkelig løn. Der er hvert fald stor forskel på, hvad de bedst betalte og mindst betalte skuespillere i branchen får i løn for deres film, og nu afslører en af de mest velkendte porno-skuespillere, Mia Khalifa, hvad hun har tjent på sin tid i pornobranchen.

Vi kan hurtigt afsløre, at det bestemt ikke har været det værd.

Nummer 1 efter få måneder

Blot tre måneder var Mia Khalifa i pornobranchen, men hun formåede stadig at gå hen og blive et af de mest velkendte navne og ansigter i branchen. Hun startede sin karriere i oktober 2014, og allerede i december var hun rangeret som nr. 1 på verdens største pornohjemmeside, Pornhub.

Skuespilleren deltog i en del forskellige film, som bestemt ikke er for sarte sjæle. Men selvom der nok har været en vis smerte forbundet med optagelserne af filmen, så skulle man tro, at Mia Khalifa ville grine hele vejen ned til banken.

Det har dog været langt fra tilfældet. I et interview som Mia Khalifa selv har lagt ud på sin Twitter-profil, åbner hun op omkring tiden i pornobranchen. Her svarer hun også på, hvor mange penge - eller rettere sagt hvor få penge - hun tjente i sin tid.

$12.000 hvilket svarer til omkring 80.000 kroner, var det beløb, som Mia Khalifa kunne hente ind for sin pornokarriere. Hun nævner ikke noget om, hvorvidt det er før eller efter skat, men for de tre måneders arbejder har hun haft en månedsløn på 26.666 kroner.

En udmærket løn for et normalt 8 til 16-job, men næppe en løn, som har været hendes tre måneder værd.

“Folk tror, at jeg har tjent millioner på porno. Det er en stor løgn. Jeg har tjent i alt $12.000 fra industrien, og jeg har ikke set så meget som en øre siden da. Det var ligeledes svært at finde et rigtigt job, efter jeg trak mig tilbage fra porno,” fortæller hun i interviewet.

Blev truet af ISIS

Ikke nok med, at Mia Khalifa fik en rigtig dårlig indtjening for de film hun lavede, mens hun var en del af pornobranchen, og samtidig havde meget besvær med at finde et job efterfølgende, så måtte hun også finde sig i, at hun blev truet af terrororganisationen ISIS.

Det skete tilbage i 2014, hvor hun lavede en meget omdiskuteret pornoscene, hvor hun var iført en hijab. Det fik sindene i kog hos ISIS samt de mest fantastiske muslimer, der begyndte at sende dødstrusler til skuespilleren.

Hendes medvirken i netop den scene, fik også den konsekvens, at hun blev bandlyst for at rejse til flere muslimske lande.

“Jeg blev bandlyst fra en håndfuld lande. Egypten, Afghanistan. De meget muslimske lande var meget fornærmede over det,” fortæller hun.

Mediet The Lad Bible skriver, at Mia Khalifa fortsat fik dødstrusler fra ISIS så sent som august 2018 for den scene, som hun altså lavede tilbage i 2014.

Mia Khalifa uddyber selv sit eget tweet omkring indtægten fra porno, hvor hun fortæller, at hun ikke var blevet lovet millioner, så hun føler sig ikke snydt. Til gengæld er hun meget overrasket over, at hun på trods af kun tre måneder i branchen, fortsat er blandt de højst rangerede pornostjerner i verden. Det irriterer hende også en anelse, da mange har den opfattelse, at hun fortsat laver porno.

Siden Mia Khalifa trak sig tilbage fra porno, har hun arbejdet som bogholder og sportsreporter. Nu har hun sin egen Youtube-kanal, og så er hun forlovet med den svenske kok Robert Sandberg, der friede til hende tidligere på året.