Mike ville overraske sin kone med dyr julegave: Men så ødelagde hans svigerinde overraskelsen

Skrevet af Nicolai Busekist

07/12/2022
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Mike ville overraske sin kone med en dyr julegave, men det nåede han ikke, for hans svigerinde ødelagde hele overraskelsen.

Dagens topnyheder

Mike LeMieux besluttede sig for, at han ville overraske sin kone med en dyr taske fra Louis Vuitton i julegave. Og for at sikre sig, at hun ikke opdagede gaven før tid, fik han den leveret til sin svigerindes adresse.

Hans plan faldt dog hurtigt sammen, da hans svigerinde modtog den dyre taske, og ringede til hans kone i chok.

Hun var ganske enkelt overrasket over at læse det medfølgende kort, og troede ved en fejltagelse, at nogen havde sendt tasken til hende som en gave. Det skriver Mirror.

I et forsøg på at finde ud af, hvem der havde sendt tasken, ringede hun til sin søster - og kort tid efter opdagede hun sin bommert. Heldigvis har alle tre taget det hele med et smil, og har delt historien på de sociale medier.

I en video, som af Ashley Lemieux, der er Mikes kone, er blevet delt på både Instagram og TikTok, fortæller hun om hendes søster Brooke Carlsons store bommert.

"I går fik min søster en Louis Vuitton-taske med posten med ingen information om, hvem der havde sendt den. Hun skriver med det samme til mig, og var så meget i chok, at hun troede, hun ville besvime," fortæller Ashley.

"Hun får endda sin mand til at filme en video af hende og tasken," siger hun, og afspiller Brookes video, hvor hun stolt viser tasken.

"Hun ville have delt dette på de sociale medier, og spurgt, hvem der havde sendt hende tasken," står der skrev over videoen.

"Hun kan slet ikke tro det. Det er det bedste øjeblik i hendes liv. Der er et brev i tasken, som hun bliver ved med at læse igen og igen, for at finde ud af, hvem det er fra," fortsætter hun.

"I brevet står der: 'Du er en chef. Chefer har brug for pæne tasker. Jeg elsker dig så meget, søde'. Hun ringer til mig og er i chok. Hun bliver ved med at spørge, om jeg har sendt hende tasken. Jeg siger: 'Jeg lover, at jeg ikke har sendt dig en Louis Vuitton-taske'."

"Hun bliver ved med at kigge på tasken og til sidst finder hun en adresse på æsken, og så siger hun: 'Ashley, den har Mikes navn og din adresse på. Den er fra dig'. Jeg sagde: 'Brooke, jeg har ikke sendt dig en taske, og jeg ved, at Mike ikke kalder dig søde. Har Mike sendt dig en julegave til mig?'."

"Tiden stod stille. Jeg kunne høre, at det roterede inde i hendes hoved. Så huskede hun, at hun havde fået denne besked." Videoen viser herefter et skærmbillede af en besked fra Mike til Brooke: "Gaven til Ashley bliver leveret ved dit hus tirsdag."

"Hun var så chokeret over at finde en Louis Vuitton-taske ved sin hoveddør, at hun glemte, at hun var inde over en overraskelse," fortæller Ashley.

I videoen kan man høre, at Brooke griner, da hun opdager, hvad hun har gjort, hvorefter hun siger: "Jeg kunne virkelig ikke føle mig værre tilpas."

Heldigvis har alle taget det med et smil, og i en opfølgende video kan Mike ikke stoppe med at grine, da de to søstre fortæller, hvad der er gået galt.

"Jeg føler så meget med dig, fordi du var sikkert så begejstret over, at du havde fået en Louis Vuitton-taske. Jeg burde havde fortalt dig, hvad det var," siger Mike til Brooke, der hurtigt svarer: "Du har intet at undskylde for."