Mirakel: Lucas overlevede kræft, meningitis og blodforgiftning som spæd

Skrevet af Lotte Sørensen

24/01/2014

Dagens topnyheder

Tre-årige Lucas Thorpe elsker sit løbehjul, glæder sig til at gå i skole og leger glad med sine jævnaldrende. Men modsat sine kammerater har Lucas allerede set døden i øjnene og været tæt på at få amputeret de fleste af sine lemmer. Det skriver mirror.co.uk.

Som kun otte måneder gammel baby blev Lucas ramt af en sjælden form for kræft, hvor en tumor dækkede to tredjedele af urinblæren. Lægerne hjemme i Manchester i England turde ikke give ham almindelig kemoterapi, da han endnu var så lille, så mor, Jodie Rothwell, og far, Dale Thorpe, rejste til USA med deres søn for at få særlig behandling.

Læs også: Smukt venskab: Femårig dreng ofrer sig for kræftsyg ven

Men i USA blev Lucas ramt af meningitis, blodforgiftning og lungebetændelse.

- Han gør ikke noget halvt, og det virkede som om, han lige skulle prøve dem alle, siger mor Jodi Rothwell.

Juleaften 2011 tilbragte de på hospitalet, hvor den lille dreng kæmpede for sit liv.

- På et tidspunkt sagde de, at han nok ikke ville overleve natten. En præst kom og velsignede ham, siger Jodi Rothwell.

Læs også: Video: 5-årig får hovedet kørt over to gange - slipper med livet i behold

Lægerne mente, at Lucas var i overhængende fare for at få en alvorlig hjerneskade, hvis ikke de amputerede hans venstre arm, venstre ben, højre fod og højre hånd. Men det nægtede forældrene.

I stedet blev Lucas lagt i et højtrykskammer, og man lagde sågar igler p hans lille krop i håb om, at de kunen suge infektionen ud af hans lille krop.

Flere af Lucas' fingerspidser og dele af hans højre fod døde og faldt af.

- Han var knust. Jeg måtte lægge hans forbinding i stedet for en sygeplejerske, så det blev en mindre prøvelse for ham. Jeg var bange for, at andet også ville falde af, siger Jodi Rothwell.

På mirakuløs vis klarede Lucas skærene og slap igennem sygdomsforløbet uden hjerneskade, og med størstedelen af sine lemmer i behold.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Han har i dag en protese på højre fod, men kan ellers løbe omkring lige som sine venner.

Til maj har den i dag tre år gamle Lucas været sygdomsfri i to år.

Han er gladere og sundere end nogensinde før, siger moderen.