Mor stoppede bilen for at amme sit barn - og fik parkeringsbøde

Antonia Charlesworth fra Blackpool i det nordvestlige England føler sig ydmyget, efter hun for nylig modtog en parkeringsbøde, da hun stoppede bilen for at amme sin datter. Søndag har hun modtaget en undskylding og lovning på, at bøden bliver trukket tilbage.

Det skriver Daily Mail.

Den 27-årige mor til to havde været på shopping på Queen Street i Blackpool, da hendes fem måneder gamle datter, Anaya, begyndte at græde, fordi hun var sulten.

Antonia Charlesworth drejede af og stoppede bilen, så hun kunne amme sit barn. Hun var dog ikke klar over, at hun faktisk havde parkeret på en taxaplads.

Det blev hun, da hun fik øje på en parkeringsvagt, der resolut gik i gang med at kontrollere parkeringsskiven og tage billeder af bilen.

Sundhedsguide - læs om chiafrø, borderline og til blister i munden og ondt i maven.

Den ammende kvinde undskyldte på stedet og tilbød at flytte sin bil. I stedet fik hun en bøde på 315 kroner.

Antonia Charlesworth beskriver oplevelsen som ydmygende.

- Jeg spurgte ham, om vi ikke kunne ordne det i mindelighed og bare lade mig flytte bilen, når jeg var færdig med at amme mit barn. Men han nægtede og tog i stedet billeder af min bil, hvor - jeg tror - jeg også var med på, siger hun til Daily Mail.

Episoden kommer kort efter, at byrådet i Blackpool har søsat en kampagne, der taler for, at det er i orden, at kvinder ammer offentligt.

Pensionsguide - læs om folkepension grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck til aldersopsparing og førtidspension.

- Vi er virkelig kede af den situation, der er opstået. Vi støtter amning, og som en gestus annullerer vi bøden, siger en talsmand til Daily Mail.

Han tilføjer, at ammende mødre bør behandles med den samme respekt som alle andre.

 

Dagens Gossip