Motionsløber blev overfaldet på løbetur: Hendes træningsapp fortæller en skræmmende historie

Skrevet af Henrik R

25/11/2021
Foto: privat
Foto: privat
Under en løbetur tog hun en pause og brugte et offentligt toilet i parken. Men hun var ikke alene.

Mest læste i dag

Da motionsløberen Kelly Herron tog en pause under en løbetur for at gå på toilettet, blev hun efterfulgt af en mand.

På det offentlige toilet i Golden Gardens Park i Seattle fik manden væltet hende og fik hende ned på knæ og ben, skriver Someecards.

Den chokerede løber delte efterfølgende billeder fra hendes træningsapp, som viser, hvordan hun slap væk fra manden, der er registreret som sexforbryder.

Foto: Instagram

Manden vidste nemlig ikke, at Kelly Herron har modtaget undervisning i selvforsvar et par uger tidligere, og hun havde ikke tænkt sig at give sig uden kamp. Løberen brugte de, teknikker, hun havde lært til at slippe væk fra overfaldsmanden.

"Jeg skreg bare. Ikke i dag, dit svin," fortæller løberen på Instagram.

Hun fortæller desuden, at hun kradsede manden i ansigtet, slog tilbage og desperat forsøgte at slippe fri af hans greb.

Til sidst lykkedes det for hende at låse overfaldsmanden inde på toilettet. Her var han, indtil politiet kom til stedet.

"Heldigvis havde jeg lige fået undervisning i selvforsvar på arbejdet, og jeg brugte det hele. Mit ansigt er syet, min krop er blå, men min sjæl er intakt," lyder det fra den hårdtslående kvinde.

Overfaldsmanden blev identificeret som den 40-årige Gary Steiner. Han er tidligere straffet for flere overfald på kvinder i 90’erne.

Han blev sendt i fængsel med en kaution på intet mindre end 750.000 dollars, hvilket svarer til godt og vel 5 millioner kroner.