Krigen i Ukraine har allerede kostet mange hundrede civile livet.
Lige nu læser andre
I dag, onsdag d. 2. marts, er krigens syvende dag i Ukraine, og flere tusinde mennesker har desværre allerede mistet livet i kampene i det østeuropæiske land.
Ukraines udrykningstjeneste har således ifølge Reuters i dag meldt ud, at mere end 2000 civile ukrainske borgere har mistet livet som følge af den russiske invasion af landet, som startede om morgenen i torsdags, d. 24. februar til trods for, at Rusland fortsat holder fast i, at de ikke fokuserer deres angreb på civile mål.
Det skriver TV2 i en opdatering.
Samtidig har langt over 500.000 Ukrainere ifølge FN allerede forladt landet og er flygtet til blandt andre nabolandene Ungarn, Polen og Rumænien, men vi har også allerede modtaget de første flygtninge her i Danmark.
Læs også
Så stort et tab har russerne lidt
Ukrainske borgere er dog ikke de eneste, som har måtte lade livet i kampene om Ukraine.
Den ukrainske avis, ‘The Kyiv Independent’, udgiver hver dag en opdatering på russernes tab, og i dag har de således meldt ud, at 5840 russiske soldater indtil videre er døde i krigen.
Samtidig har ukrainerne ifølge mediet blandt meget andet formået at ødelægge 355 russiske militærbiler, 30 fly og 211 tanks.
