Nordkoreansk gymnasielev dømt til døden ved skydning: Smuglede tv-serie ind til sine venner

Mathias Madsen

178 uger siden

|

07/12/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En nordkoreansk gymnasieelev har grusomt fortrudt, at han har smuglet kopier af den sydkoreanske tv-serie 'Squid game' ind til sine venner. Han er nemlig blevet dømt til døden ved skydning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den sydkoreanske tv-serie 'Squid game' har fået overraskende stor succes på den amerikanske streamingtjeneste Netflix. Tv-serien blev oprindeligt skrevet i 2009, men først i 2019 kunne skaberne bag finde nogen, som gad at producere serien. 

Siden sin udgivelse er serien blevet Netflix' mest populære serie. Serien fik vanvittige 1,65 milliarder visninger i løbet af den første måned og er blevet det mest sete program på Netflix i 94 lande. 

Ét sted hvor populære serier dog sjældent når til er Nordkorea, især når det er en sydkoreansk serie produceret af et amerikansk selskab. Alligevel har en nordkoreansk gymnasieelev formået at smugle sd-kort med kopier af serien ind i landet fra Kina, det skriver Radio Free Asia (RFA)

Drengen, som har smuglet sd-kortene ind i landet, er blevet dømt efter loven 'Elimination af reaktionære tanker og kulturer', og det er første gang, at den nordkoreanske regering bruger denne lov i en sag, som involverer mindreårige. Det skriver BT

Smuglingen blev opdaget, da nordkoreansk politi fangede syv gymnasieelever i at se den populære serie. 

Drengen som havde købt kopien af serien i Kina er blevet dømt til døden ved skydning, mens de resterende seks 'kun' er blevet straffet med fem års hårdt arbejde i fjerne miner.

Lærere og administrationen på skolen er ligeledes blevet fyret, og man forventer, at også de får en dom på hårdt arbejde i minerne. 

En politimand fra den nordkoreanske North Hamgyong-provins udtalte til RFA: "Det hele startede i sidste uge, da en gymnasieelev i hemmelighed købte et usb-stik, som indeholdte det sydkoreanske drama. Han så serien med nogle af sine bedste venner i klassen."

"Vennerne fortalte det til endnu flere kammerater, og de delte derefter serien. Til sidst blev de snuppet af censorerne, som havde fået et tip om sagen."

 

Ads by MGDK