Nu vil supermarkedskæde vaccinere deres kunder mod coronavirus

Skrevet af Nicolai Busekist

13/01/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En stor supermarkedskæde har meddelte, at de har planer om at åbne op for muligheden for at blive vaccineret i deres butikker.

Dagens topnyheder

Asda bliver det første supermarked til at tilbyde vaccination mod coronavirus i deres butikker. Planen er, at de skal kunne tilbyde deres kunder vaccinationer fra den 25. januar. Det skriver Daily Mirror.

Supermarkedet er blevet valgt af det engelske sundhedsvæsen til at drive et vaccinationscenter fra et apotek i deres supermarked i Birmingham. 

Det engelske sundhedsvæsen, NHS, vil udvælge de folk, der bliver kaldt ind til vaccinen gennem en prioriteret udvælgelsesproces. Herefter vil de modtage et tidspunkt fra NHS for, hvornår de skal dukke op i butikken. En apoteksuddannet ansat i Asda-butikken vil udføre vaccinationen. 

Roger Burnley, der er administrerende direktør for Asda, sagde følgende ifølge Daily Mirror: "Vi er meget stolte af at levere denne service og ivrige efter at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe NHS og regeringen med at fremskynde vaccineringen." 

"Vi har et omfattende landsdækkende logistiknetværk, der kan understøtte opbevaring og distribution af vaccinen, og vores højtuddannede apotekskollegaer har erfaring med at udførte store vaccinationsprogrammer, da de for nylig har udført næsten 200.000 influenzavaccinationer til offentligheden." 

"Vi er klar til at give NHS den nødvendige praktiske støtte, så flere personer hurtigt kan blive vaccineret." 

Asda har meddelte, at de vil omdanne deres George-afdeling i sin butik i Birmingham, for at skabe plads til vaccinationscentret. Det vil være åbent fra kl. 08 til kl. 20 syv dage i ugen. Der vil være kapacitet på op til 250 vaccinationer om dagen. 

Det oplyses ligeledes, at man ikke skal tage direkte kontakt til butikken, hvis man ønsker vaccinen. 

Birmingham-butikken er godkendt til at vaccinere med Pfizer/BioNTech-vaccinen, men Asda har tilbudt NHS brug af deres 238 apoteker i butikkerne samt kvalificerede apotekere.

Da denne vaccine er lettere at transportere og opbevare, kan den administreres af samtlige af Asdas apoteker i hele landet, har kæden oplyst.