Pensioneret sygeplejerske dræbt: Angrebet af 'terapi-får'

Skrevet af Mathias Madsen

07/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ældre amerikansk kvinde er på tragisk vis død, efter at hun blev angrebet af et 'terapi-får' på den terapi-gård, hvor hun arbejdede som frivillig.

Dagens topnyheder

73-årige Kim Taylor havde arbejdet som frivllig i 14 måneder på Cultivate Care Farms, som er en nonprofit organisation, som tilbyder gård-baseret terapi. 

Her var hun, som så mange gange før, i gang med arbejdet med at passe fårene på gården. Ifølge The Sun udtaler politiet, at Taylor var alene i fåreindhegningen omkring klokken 9, da et får pludselig gik til andgreb og løb ind i hende adskillige gange. 

Der var ingen vidner til ulykken, og det vides derfor ikke præcis, hvad der skete. Myndighederne udtaler, at Taylor led store skader og fik hjertestop, før hun døde på et hospital i nærheden. 

Gården, som Taylor arbejdede på, åbnede i Bolton, Massachusetts, USA, i 2017, som en nonprofit organisation, der tilbød vejledning og gruppeterapi. 

Taylors datter har udtalt til NBC 10 Boston, at Taylor begyndte at arbejde frivilligt på gården, da hun gik på pension fra sit job som sygeplejerske, som hun havde haft i over 30 år. 

Hun fortæller desuden, at Taylor var et kæmpe dyremenneske, som elskede sine ugentlige vagter som frivillig på gården. 

Et bestyrelsesmedlem fra Cultivate Care Farms udtalte, at Taylor var elsket af alle, som hun arbejdede sammen med, og at hendes kolleger var knuste over nyheden om hendes død. 

Dyreværnet i Bolton arbejder nu sammen med gården om at bestemme, hvad der skal ske med det får, som var skyld i Taylors død. Både politiet i Bolton og Massachusetts statspoliti efterforsker samtidig sagen.