Politi deler dette billede til skræk og advarsel: 4-årig sidder alene tilbage på bagsædet af en bil, mens forældrene sover den ud

Skrevet af Kirstine Petersen

09/09/2016
Foto: City of East Liverpool, Ohio politi
Foto: City of East Liverpool, Ohio politi
Dette barn kan ikke tale for sig selv, men det kan billedet måske, håber politiet.

Dagens topnyheder

Amerikansk politi i Ohio har højst usædvanligt valgt at dele et billede af det syn, der mødte betjenten Kevin Thompson, da han bad en bilist om at holde ind til siden.

Bilen slingrede voldsomt, inden det lykkedes betjenten at få føreren af bilen, en 47-årig mand, til at holde ind til siden. Bilisten var tydeligt påvirket af stoffer; havde små pupiller og talte sløret. Den 50-årige kvinde ved siden af ham skulle på hospitalet, fik manden fremstammet, kort inden han faldt i søvn bag rattet, ifølge betjenten. 

Foto: City of East Liverpool, Ohio politi

Først her fik betjenten øje på det virkelig tragiske i sagen; en blot fireårig dreng, der sad pænt afventende i sin autostol bagerst i bilen:

Foto: City of East Liverpool, Ohio politi

Føreren af bilen viser sig at være drengens far, men han var så påvirket af heroin, at han på ingen på var i stand til at tage vare på et barn. Både manden og kvinden blev bragt til hospitalet, hvor de blev behandlet for en overdosis, og politiet deler nu billederne af situationen, i håbet om at sætte fokus på stoffers virkning på både brugeren, men også den familie, der ligesom drengen involveres i den farlige adfærd:

- Vi føler, at der er nødvendigt at vise den anden side af disse skrækkelige stoffer. Vi føler, at vi bliver nødt til at være en stemme for de her børn, som bliver indfanget i rod som dette. Dette barn kan ikke selv tale for sig selv, men vi håber, at denne historie i det mindste vil afholde andre stofmisbrugere fra at bruge stofferne, når de har et barn i deres varetægt, skriver politiet på deres facebookprofil.

- Vi ved godt, at billederne måske støder nogle, og det beklager vi naturligvis meget, men det er på tide, at den del af offentligheden, der ikke tager stoffer, ser, hvad vi håndterer og hvilket syn, der møder os, på daglig basis.

Den 47-årige mand og kvinden er nu tilsammen sigtet for narkokørsel, for at bringe et barn i fare, sænke trafikken, for ikke at bære sikkerhedssele og for at være påvirket af narko i det offentlige rum.