Populære pornosider hacket: 400 millioner brugere har fået stjålet personlige oplysninger

Skrevet af Morten Larsen

14/11/2016
Millioner af porno-kiggere har fået stjålet deres følsomme oplysninger i det historiske angreb.

Dagens topnyheder

Hackere har sikret sit adgang til følsomme oplysninger på brugere af flere af nettets mest populære dating- og pornosider.

Værst ramt er AdultFriendFinder.com, hvor over 300 millioner brugere har fået stjålet personlige oplysninger. 

Ifølge LeakedSource fik de cyberkriminelle adgang til siden i oktober måned, og nu har de angiveligt sikret sig adgangsoplysninger på de hundredvis af millioner brugere af siden.

AdultFriendFinder.com, der med 340 millioner brugere har udråbt sig selv som klodens største 'sex- og swingerfællesskab', er ikke de eneste, der har været udsat for hackernes tyveri af følsomme oplysninger.

De populære pornosider iCams.com, Penthouse.com og Stripshow.com har også haft besøg af de cyberkriminelle bagmænd, der også har sikret sig login-oplysninger på de liderlige brugere af disse sider.

I alt har de omtalte hjemmesider over 412 millioner brugere, og sagen kan dermed ende med at overgår sidste års store hacker-skandale på utroskabssiden Ashley Madison - her blev 32 millioner mennesker berørt af angrebet.

LeakedSource skriver på deres hjemmeside, at hackerne også har fået fingrene i oplysninger om, hvilke ekstrakøb af ydelser, der er blevet foretaget afbrugerne af de forskellige sider.

Hackerne har samtidig sikret sig oplysninger på 15 millioner brugere, der  har nedlagt deres profiler, men som stadigvæk har haft personlige oplysninger i de omfattende databaser på de berørte dating- og porno siderne.

Diana Ballou er seniorrådgiver hos firmaet bag FriendFinder, og hun forklarer til LeakedSource, at man nu har forbedret sikkerheden.

- Vi har i løbet af de sidste mange uger modtaget en række rapporter om potentielle sikkerhedshuller fra en række forskellige kilder, siger Diana Ballou og fortsætter:

- Så snart vi modtog disse meldinger, tog vi en række tiltag, der skulle kaste lys over situationen, og vi tilkaldte de rette partnere udefra for at hjælpe i efterforskningen, siger næstformanden fra firmaet.

Hun oplyser, at FriendFinder tager sagen om sikkerhedshullet og de personfølsomme oplysninger meget seriøst.