Prank gik helt galt for ung mand: Endte med en brækket næse

Skrevet af Nicolai Busekist

30/05/2023
Foto: YouTube
Foto: YouTube
En prank gik helt galt for en ung mand, der endte med at stå tilbage med en brækket næse.

Dagens topnyheder

En gammel prank, der gik helt galt for en ung mand, er gået viralt på ny. Den mand, der stod bag den besynderlige prank, endte med at brække sin næse.

Den virale prank blev udført tilbage i 2014 af YouTube-kanalen Reckless Youth. I videoen ser man en person, der hæver penge fra en hæveautomat. Den anden fyr lader herefter som om, at han røver vedkommende.

En fyr iført shorts og hvid tanktop står ved en hæveautomat, hvor han bliver angrebet af en fyr iført maske. Sidstnævnte råber først 'Giv mig pengene', inden han begynder at kæmpe med ham.

Når man forsøger at røve nogen ved højlys dag på denne måde, ender det sjældent godt. Det er især tilfældet, hvis der også er andre folk omkring, som vil forsøge at stoppe røveriet. Det blev kun forstærket af, at 'røveren' havde svært ved at få fat i pengene.

Foto: YouTube

Flere gange forsøgte de sig med at lave deres prank, men folk blev ved med at reagere, ved at hjælpe fyren ved hæveautomaten. Derfor var de to unge mænd nødt til at forklare, at det blot var en prank.

Selvom de burde have indset, at det var en tåbelig idé, besluttede de sig for at fortsætte. Det resulterede i, at det til sidst gik helt galt, skriver LADbible.

De gennemførte deres rutine med at lade som om, at en fyr blev røvet, da han hævede penge fra en hæveautomat. Denne gang blev det stoppet af nogen, der ikke var villige til blot at se til.

Mens de to YouTube-stjerne kæmpede med hinanden på jorden, kom flere mænd til for at hjælpe. Det endte med, at 'røveren' blev holdt fast og fik et slag i ansigtet, inden han kunne sige, at det var en prank.

Foto: YouTube

Slaget gik rent ind, hvorefter den falske røver udbrød, at der var tale om en prank. Det viste sig, at slaget havde brækket hans næse, hvorfor det fossede ud med blod fra den.

Efterfølgende sagde YouTuberne, at de faktisk havde forsøgt sig med et 'socialt eksperiment' for at se, om folk ville gribe ind i et røveri, og de blev overraskede over de negative reaktioner.

Mange gav udtryk for, at de ikke mente, at det var okay, at de udførte en sådan prank. Andre gav endda udtryk for, at den unge mand fortjente at få sin næse brækket.