Kamille Isaksen
Ruslands nye dødbringende våben har set dagens lys for første gang.
Når der bliver talt om sikkerhed i Europa, er det sjældent noget, der føles fjernt for danskerne.
Krigen i Ukraine har rykket grænserne for, hvad mange troede var utænkeligt, og nye meldinger fra øst bliver fulgt tæt i både Bruxelles og København.
Især udviklingen i Ruslands militære kapacitet vækker opsigt, fordi konsekvenserne potentielt rækker langt ud over regionen.
Nu er der igen kommet et signal, som får alarmklokkerne til at ringe i flere europæiske hovedstæder.
For første gang er et nyt russisk missilsystem blevet vist frem offentligt, og placeringen er alt andet end tilfældig.
Set i Hviderusland
Ifølge det forsvarsministeriet i Hviderusland er Ruslands nye Oreshnik missilkompleks nu sat i aktiv beredskab i Hviderusland.
Det skriver mediet Metro.
Systemet er blevet fotograferet, mens det bevægede sig ud på patrulje, og billederne markerer første gang, våbnet er blevet set uden for russisk territorium.
Oreshnik beskrives af russiske myndigheder som et avanceret missilsystem, der kan ramme mål i op til 5.000 kilometers afstand.
Ifølge Moskva kan missilerne affyres fra stort set alle punkter langs patruljeruten og bære både konventionelle og nukleare sprænghoveder.
Placeringen i Hviderusland betyder, ifølge russiske kilder, at stort set alle europæiske hovedstæder nu er inden for rækkevidde.
Det gælder også London, som ifølge Moskva kan rammes på få minutter.
Signal til Europa
En ekspert fra det hvidrussiske militærakademi, Andrey Bogodel, afviser dog, at formålet er et direkte angreb på Vesteuropa.
“Oreshnik er ikke et våben, som vi ønsker at bruge til at angribe for eksempel Storbritannien eller Tyskland,” sagde han og forklarede, at udstationeringen skal ses som en advarsel til omverdenen.
Ifølge russiske udmeldinger forbliver kontrollen med systemet hos præsident Vladimir Putin, selv om missilerne står i Hviderusland.
Putin har tidligere hævdet, at selv konventionelle Oreshnik missiler kan skabe ekstrem varme ved nedslag, mens muligheden for nuklear bevæbning kun øger bekymringen i EU og NATO.
