Rask og aktiv 26-årig mand død 12 dage efter coronavaccine: Troede det var stress

Skrevet af Nicolai Busekist

02/12/2021
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En 26-årig mand døde 12 dage efter han blev vaccineret mod corona. Han og hans forlovede troede, at det var stress.

Mest læste i dag

En rask og aktiv 26-årig mand er under mystiske omstændigheder gået bort. Det frygtes, at han kan have lidt fatale bivirkninger fra Pfizers coronavaccine, da han døde kun 12 dage sin vaccination.

26-årige Rory James Nairn havde hjertebanken i flere dage, før han kollapsede på gulvet i sit hjem i Dunedin i New Zealand den 17. november, skriver Daily Mail.

Hans fortvivlede forlovede Ashleigh Wilson søger desperat efter svar. Hun siger, at det er 'frustrerende', at hun ikke ved, hvad der skete med Rory.

Foto: Facebook

"Jeg så ham dø, og jeg kunne ikke komme ind til ham. Vi var på vej til hospitalet, og han var på toilettet, da jeg hørte et dunk," fortæller hun til NZ Herald.

"Han var faldet, og hans krop blokerede døren. Hans fulde vægt var imod den, og jeg kunne ikke få den åbnet."

"Jeg kunne kun se ham gennem en revne i døren. Jeg kunne se, at han var væk," siger hun.

Foto: Facebook

Ashleigh, der selv er vaccineret, fortæller, at uanset hvad resultatet af obduktionen viser, skal offentligheden være mere opmærksomme på de potentielle bivirkninger, så de ved, at de skal søge hjælp.

Hun siger, at informationen om de potentielle bivirkninger og risici er lidt 'halvhjertede', da de blot fik udleveret en lille pjece, da de blev vaccineret.

Ifølge Ashleigh var Rory begyndt at føle 'hjerteflimmer' om aftenen den 5. november, hvilket var samme dag, som han modtog vaccinen fra Pfizer.

Foto: Facebook

"Vi mente, at det var stress, da vi var i gang med at sælge og købe hus samt planlægge et bryllup," skriver Ashleigh på de sociale medier.

Symptomerne fortsatte med at vise sig, og 12 dage senere begyndte han at få hjertebanken og en 'ubehagelig' følelse i brystet.

"Vi besluttede os endelig for at tage på hospitalet kl. 03, for at blive beroliget," fortæller Ashleigh.

"Inden for få øjeblikket fik Rory hjertestop og døde øjeblikket i vores hjem."

Foto: Facebook

Paramedicinerne, der ankom til stedet kort tid efter, forsøgte desperat at genoplive Rory, men efter 40 minutter blev han erklæret død.

"Han var 26 år gammel, uden nogen underliggende sygdomme. Han spillede rugby, dykkede og gik på jagt i weekenderne, arbejdede hårdt som blikkenslager og havde hele livet foran sig," siger hun.

"Vi havde hele livet foran os," lyder det også fra en tydeligt oprørt Ashleigh.

Foto: Facebook

Rorys dødsårsag er endnu ikke afklaret, men der er mistanke om, at hans død kan være forårsaget af den sjældne tilstand myocarditis, som er en betændelse i hjertemusklen.

Myocarditis er en sjælden bivirkning, der er blevet observeret hos patienter, der har modtaget coronavacciner fra bl.a. Pfizer og Moderna, oplyser Daily Mail.