Ren tømmermænd i Thailand: Vågnede op efter bytur med penis skåret af

Skrevet af Henrik R

22/05/2019
Det må have været en frygtelig oplevelse for den 44-årige Tan, da han pludselig vågnede op midt om natten med en penis, der stort set var skåret af.

Dagens topnyheder

Det må have været noget af en bytur, når man vågner op midt om natten badet ind i blod, og kan se at ens penis er ved at falde af. Det lyder som en film, men det er faktisk virkelighed.

En kinesisk mand ved navn Tan havde været i byen med sine kammerater den 7. maj, hvor de først havde fået sig en bid mad og derefter et par genstande i byen. Tan endte med at gå kold, men han vågnede op omkring klokken fem tidligt på morgenen med en skarp smerte fra sit skridt.

Han kiggede ned og så, at der var blod over det hele, og til hans store skræk så han, at hans penis var skåret af, og kun hang fast med ganske lidt hud. Det fortæller det asiatiske medie setn.com.

Ingen hospitaler kunne hjælpe ham

Den 44-årige Tan råbte efter sin bror, og sammen kørte de til det nærmeste hospital. Her kunne de dog ikke hjælpe ham grundet hans ret så besynderlige problem. Tan og hans bror blev derfor henvist Xiangya Hospital of Central South University i byen Changsha, hvor de havde mulighed for at hjælpe ham.

På hospitalet havde de en ekspert i mikrokirurgi, og han havde succes med at få sat penissen ordentligt fast på den 44-årige mand igen. Det krævede dog en omfattende operation på hele syv timer, men det lykkedes at få den på plads, så både urinrør og blodårer igen var funktionelle.

Operationen blev dog vanskeliggjort af, at penissen ikke var skåret fuldstændigt af, og stadig hang fast i lidt hud. Det fortæller doktor Wu Fanpeng, der har udtalt det til Sanxiang Metro ifølge det britiske medie Ladbible.

Var den skåret helt af, ville det have været muligt at opbevare den på is. Da det ikke var tilfældet, var det virkelig et spørgsmål om tid. Derfor skulle penissen hurtigst muligt sættes på plads igen, hvis han ikke skulle miste funktionerne i den.

Den 44-årige Tan skulle blive på hospitalet i en uge, hvor han var under tæt opsyn af lægerne. De meddeler, at han indtil videre har healet godt, men at det fortsat er for tidligt at sige, om han får fuld føling i sin penis.

Et stort spørgsmål der efterlades, er dog, hvordan Tans penis pludselig blev skåret af. Det spørgsmål står fortsat ubesvaret, for den 44-årige mand har ikke ønsket at fortælle noget som helst, og han ønsker heller ikke at anmelde episoden til politiet.