Rugemor føder tvillinger - da forældrene sender et billede af børnene, opdager hun sin store fejl

Skrevet af Henrik R

16/05/2021
Privatfoto/Shutterstock.com
Privatfoto/Shutterstock.com
Da en 31-årige rugemor havde født, kunne hun straks se, at noget var helt galt.

Dagens topnyheder

Den amerikanske kvinde Jessica Allen på 31 år, og hendes mand Wardell Jasper, havde allerede to børn, da hun besluttede at blive rugemor. 

Jessica Allen kom derfor i kontakt med kinesisk par, som ville betale hende næsten 200.000 kroner for at bære deres barn, som hun ville bruge på at spare op til et nyt hjem.  

Det skriver mediet New York Post.

Hele forløbet gik godt, og Jessica Allen blev gravid med tvillinger, som hun fødte sunde og raske ved hjælp af kejsersnit. Straks efter fødsel blev de to babyer overbragt til det kinesiske par, inden Jessica Allen rigtig nåede at se dem.

Men dagen efter sendte den kinesiske kvinde Liu et billede af tvillingerne til hende, og nu kunne Jessica Allen straks se, at noget var helt galt. De to babyerne så nemlig meget forskellige ud.

Efterhånden som ugerne gik blev den kinesiske kvinde Liu også mere og mere bekymret over de åbenlyse fysiske forskellige mellem tvillingerne. Hun bestilte derfor en DNA-test, for at finde ud af, om babyerne nu også var hendes.

Da resultatet på testen kom, viste det sig, at mens den ene baby biologisk tilhørte den kinesiske familie, tilhørte den anden Jessica Allen og hendes mand Wardell Jasper.

Et ekstremt sjældent graviditetsfænomen var dermed opstået, som kaldes superfetation. Det vil sige, at Jessica Allen allerede var gravid med sin mand, da hun blev rugemor og gravid igen for det kinesiske par.

Den amerikanske kvinde havde nemlig fået ægløsning igen, hvilket kvinder ikke normalt får på grund af alle hormonerne, der er i kroppen, når man allerede er gravid.

Ifølge eksperter findes kun 10 kendte tilfælde af fænomenet. 

Efter at det viste sig, at Jessica Allen og hendes mand er biologiske forældre til det ene barn, lykkes det hende i sidste uge at få barnet tilbage fra det kinesiske par.