Med indførslen af en ny lov koster det flere tusinde kroner at snage i din partners mobil i dette land.
Lige nu læser andre
Nogle kan ikke dy sig, og er måske en anelse jaloux eller mistænksomme på deres partnere, og så er det fristende lige at tage et kig ind i sms-beskeder eller facebook-profilen.
Men det kan blive en dyr fornøjelse at være jaloux, hvis man bor i Saudi Arabien.
Her har landet nemlig indført en lov, der gør det særdeles ulovligt at snage i partnerens mobiltelefon, skriver Ritzau.
Bliver man taget på fersk gerning, så koster det således en både på op til cirka 800.000 kroner og et års fængsel. Den nye lov og hårde straf skal sikre flere borgere mere privatliv på nettet, og officielt er loven skabt for at ‘beskytte moralen hos individer og i samfundet samt beskytte privatlivets fred’.
Læs også
Men der bliver også løftet en pegefinger mod en specifik gruppe, der skal dy sig fra at snage i mobilerne:
– Gifte individer, der planlægger at udspionere deres ægtefælle i Saudi-Arabien, bør tænke over det en ekstra gang, oplyser landets informationsministerium.
Loven trådte i kraft i sidste uge.
Det ultrakonservative muslimske kongedømme i Saudi Arabien har dog i den seneste tid fremført flere moderne reformer.
Til juni kan kvinder for første gang sætte sig bag rattet i biler, og siden januar har kvinder måtte gå på stadion og se fodboldkampe, ligesom at et forbud mod biografer er blevet ophævet efter at have været forbudt i 35 år.