Se billederne: Mor chokeret over fræk respons, da hun forsøger at sælge kjoler på nettet

Skrevet af Henrik R

09/11/2021
Privatfoto
Privatfoto
"Folk burde virkelig styre sig," lyder det fra den fortørnede mor til to.

Dagens topnyheder

En 42-årig kvinde, der sælger tøj på nettet, som hun viser frem på egen krop, bliver bombarderet med underlødige beskeder.

Nu er hun så træt af at modtage billeder af fremmede mænds kønsdele og frække beskeder, at hun er gået til pressen. Ifølge Katherine Macpherson gør auktionsgiganten eBay nemlig ikke noget ved problemet, skriver The Sun.

Privatfoto

Moren til to tager selfies af sig selv i de kjoler, hun sætter til salg. Nogle af dem skjuler meget lidt, og det har altså fået en del mænd i det lumre hjørne.

Privatfoto

"Jeg skammer mig ikke over min krop. Jeg dækker mig ikke til, men folk burde virkelig styre sig," lyder det fra Katherine Macpherson.

Hun modtager op mod 20 klamme beskeder om dagen. De fleste er angiveligt for vulgære til at videregive. Den 42-årige kvinde har efter eget udsagn forsøgt at gøre eBay opmærksom på problemet, men hun synes, internetvirksomhedens reaktion lader meget tilbage at ønske.

Privatfoto

Ifølge Katherine Macpherson er det meget svært at anmelde andre brugere på sitet for denne form for opførsel.

"En person, som sendte mig adskillige ubesvarede beskeder og derefter blev mere insisterende, og som endte med at sende mig billeder af hans penis, blev blokeret på min liste over kunder og burde ikke kunne kontakte mig, men det formåede han alligevel," siger den 42-årige.

Hun mener, at der bør gøres mere ved problemet fra eBays side.

Privatfoto

"Jeg sælger kjoler og andet tøj, som jeg mener bedst bliver markedsført, når man kan se det på," siger hun.

Ifølge The Sun vil eBay nu kigge på sagen.