Se video: Her bliver kat skåret fri

Skrevet af Julie Møller

09/09/2020
Screenshot fra Youtube.com
Screenshot fra Youtube.com
Katten var i den grad kommet på afveje, da den endte med at sidde fast i en tom plastikbeholder.

Dagens topnyheder

Katte går sine egne veje. 

Det må man sige også gør sig gældende for hovedpersonen i denne artikel. 

Torsdag den 3. september opdagede en lokal mand i Indonesiens hovedstad, Jakarta, at en lille gadekat var kommet på afveje. 

Katten havde formået at komme ind i en plastikvandbeholder, men ud kunne den altså ikke selv komme igen. Den sad fast i beholderen og kunne knap bevæge sig, skriver Ladbible.com 

Screenshot fra Youtube.com

Det lykkedes heldigvis manden at skafte hjælp fra brandmænd, der satte en redningsaktion i gang. 

Skar katten fri

"En venlig mand bad os om at befri katten fra flasken. Manden sagde, at han ville gøre det selv, men han var bange for, at han kunne såre katten yderligere, hvis han skar flaskehalsen op," forklarer Eko Sumarno, der er leder af West Jakarta Brandvæsen.

Redningsteamet besluttede først at skære bunden af flasken for at kunne håndtere katten bedre og give den plads til at trække vejret. Derefter skar flaskehalsen væk med et skæreværktøj og fik den lille kat fri.

Screenshot fra Youtube.com

De kloge redningsmænd placerede en ske under plastikken, så de ungik at ramme kattens hals, hvilket kunne have forårsaget forfærdelige konsekvenser.

Ikke længere en gadekat

Det tog 30 minutter at få katten fri fra den blå plastikbeholder. Hvordan den i første omgang er endt i beholderen, vides ikke. Men det vil brandvæsenet godt finde ud af. 

Derfor har de spurgt i lokalområdet, om der er nogle, der ligger inde med informationer om den mærkelige hændelser. De har også mistanke om, at der måske kan være en bevidst handling bag. At der simpelthen er en eller flere personer, der har proppet katten ned i beholderen med vilje.

Den lokale mand, der i første omgang henvendte sig til brandvæsenet, har efter episoden forelsket sig så meget i den lille kat, at han har valgt at adoptere den. 

Du kan videoen af redningsaktionen øverst i artiklen.