Forside Udland Sharon mistede næsten livet efter stenkast fra bro – to...

Sharon mistede næsten livet efter stenkast fra bro – to år senere gør hendes mand det utænkelige

Billede

Randy Budds kone kom alvorligt til skade, da hun blev ramt af en stor sten i 2014. To år senere blev familien ramt af endnu en tragedie.

Lige nu læser andre

En amerikansk familie blev ramt af en frygtelig tragedie i år 2014. Moderen Sharon Budd sad på passagersædet i en bil, da en stor sten røg igennem forruden.

Det viste sig senere, at nogle teenagere havde kastet stenen ud fra en bro og ramt bilen. Sharon Budd mistede sit ene øje og fik en hjerneskade, som betød, at hun mistede sin selvstændighed.

Det skriver Daily Mail.

Læs også

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Sharon Budd kunne ikke længere arbejde og måtte have hjælp døgnet rundt. Hendes mand Randy Budd blev også ramt hårdt af ulykken. Han var presset, kunne ikke betale regningerne og kunne ikke overskue familiens situation.

Til sidst blev det for meget for 55-årige Randy Budd. Sidste sommer tog han sit eget liv – to år efter den skæbnesvangre ulykke.

Før sin død, skrev Randy Budd en besked til sin familie, hvor der stod, at han elskede dem. 

Foto: Facebook

Foto: Twitter

En måned tidligere havde Randy Budd fordømt teenagedrengenes handling:

– Hun har været igennem helvede og tilbage igen. For nylig blev Sharon tilknyttet en facilitet i et forsøg på at få genvinde lidt selvstændighed. Efter syv uger væk fra sin familie, blev det besluttet, at hun stadig har brug for konstant pleje. Sikke en skam. Hun var så stolt af at være en produktiv mor, kone, ven, datter, mentor og lærerinde. Vi er efterladt med ar mentalt, emotionelt, finansielt og fysisk, skrev han.

Efterfølgende har familien bebrejdet de tre unge mænd for Randy Budds død:

Foto: Facebook

Foto: Facebook

– Randy Budd døde ikke af et skud. Han døde, da de unger smed en sten gennem hans forrude. De dræbte ham, som de dræbte hende, siger advokat Peter Johnson.

Sharon og Randy Budd har fire børn sammen – datteren Kaylee og sønnerne Lucas, James og Joe.

De tre teenagedrenge, som kastede stenen, kom alle i fængsel. Den ældste, som kastede stenen, blev idømt mindst fire et halvt års fængsel, mens de andre blev idømt henholdsvis mindst et år og 10 måneder og 11 1/2 måneds fængsel.

Læs også

Ads by MGDK