Sjældent albino-dyr fundet: ‘Jeg har aldrig set noget lignende'

Skrevet af Julie Møller

21/07/2020
Foto: SWNS
Foto: SWNS
Eksperter udtaler, at på grund af dens manglende naturlige camouflage, så vil dyret får det ekstra svært.

Mest læste i dag

Et langsomt dyr med grønligt skjold.

Sådan er der nok mange, der vil sige, hvis de skulle beskrive en skildpadde. 

Men der er langt fra den ‘almindelige’ skildpadde til den, der for nyligt er blevet fundet i Indien.

Ingen pigment i hverken krop eller skjold

Den gulige skildpadde blev fundet nær byen Balasore i det østlige Indien.  

Skildpaddens usædvanlige udseende kan blive et problem for det lille dyr. Dens manglende naturlige camouflage betyder nemlig, at den bliver langt mere sårbar og udsat over for rovdyr. Det skriver Ladbible.com. 

Foto: SWNS

Prakash Mardaraj, der arbejder på et naturreservat i området, siger, at det er en yderst særlig skildpadde, der her er tale om.

“Det er en meget sjælden art. Albinisme er en medfødt lidelse, der er kendetegnet ved fuldstændigt eller delvis fravær af pigment i hud, hår og øjne,” forklarer han og tilføjer:

“Hele dens skjold og krop er gul. Dette er en sjælden skildpadde. Jeg har aldrig set noget lignende."

Skildpadden er nu blevet overleveret til dyrevelfærds-arbejdere, der vil tage sig af den.