Skole-pedel tror, han skal arbejde, men i stedet får han sit livs overraskelse

Skrevet af Sol Stoffregen

12/06/2014

Dagens topnyheder

Forleden troede en pedel på en high school i Kentucky i USA, at han skulle vaske gulvet efter et uheld i gymnastiksalen, men han blev overrasket, for eleverne og rektor var klar med en uventet og stor gave. Det skriver The Blaze.

"Nogen har igen svinet på dette gymnasium. Åh nej, hvad skal vi gøre?, sagde rektor på Anderson County High School, Chris Glass, med et lumsk smil, inden han kaldte skolens pedel ind for at ordne svineriet forrige onsdag.  

LÆS OGSÅ: Ældre kvinde, der hver dag vinker til elever, får en stor overraskelse

Ind i gymnastiksalen kom pedellen, Ricky Spaulding, udstyret med gulvmoppe og spand, mens elever og lærere sad på tilskuerrækkerne. Da Ricky nåede hen til rektoren, som stod midt i gymnastiksalen, fik han øje på svineriet.

Det var en skraldespand fyldt med pengesedler. Pedellen blev meget overasket og helt paf. Der var 1900 dollars i skraldespanden - svarende til ca. 10.500 kroner.

LÆS OGSÅ: En mors mareridt: Sønnen var ved at drukne på land

Eleverne havde tidligere på året hørt, Ricky fortælle, at det var over et år siden, han sidst havde set sin søn, der er udstationeret i Italien, og at han endnu ikke havde set sit barnebarn. Derfor gik eleverne og lærerne i gang med at samle ind til en tur til Italien til pedellen - de fik samlet 1900 dollars på kort tid.    

- Ord kan ikke beskrive den glæde, jeg føler lige nu, sagde den meget glade Ricky kort efter overraskelsen til The Blaze.

Ricky, som er overvældet over elevernes gestus, regner med at tage afsted til Italien sammen med sin kone senere på året.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Eleverne var slet ikke i tvivl om, at de ville hjælpe den meget vellidte pedel med at blive genforenet med sin søn og barnebarn.

- Han er alt for skolen. Han er meget meget sød. Når nogen har brug for noget, er han dér, siger en elev på skolen til The Blaze.

Se videoen fra overraskelsen her: