Ældre kvinde, der hver dag vinker til elever, får en stor overraskelse

Skrevet af Sol Stoffregen

02/03/2014

Mest læste i dag

Selvom man er 84 år gammel, kan man godt have en hel skoles elever som venner. Det er Tinney Davidson fra Ontario i Canada beviset på.

Siden 84-årige Tinney Davidson og hendes mand flyttede til deres hus i British Columbia i 2007, har parret hver dag siddet ved stuevinduet og vinket til de mange hundrede elever, der hver dag går forbi på deres vej til og fra den lokale skole. Det skriver myfox8.com.

LÆS OGSÅ: Dette kan også være tegn på D-vitaminmangel

Selv da Tinneys mand døde for et par år siden, fortsatte hun  troligt med at vinke morgen, middag og eftermiddag.

- Jeg elsker det. Og de (eleverne red.) ser også ud til at kunne lide det. Så det har været nogle sjove år, siger Tinney til Chek News.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med    

Eleverne er også glade for, at den smilende ældre kvinde vinker til dem. Og alle gengælder Tinneys venlige vinken.

- Det gør alles dag en smule lysere, siger en elev fra den lokale skole til Chek News.

LÆS OGSÅ: Sådan reagerer din krop på et knust hjerte

På valentinsdag besluttede eleverne, at de ville gøre gengæld til den ældre kvinde. Derfor inviterede de Tinney over på skolen og hyldede hende med taler og gaver. Under besøget vinkede Tinney til alle de forsamlede elever, som kvitterede med at vinke igen.  

- Jeg er overvældet af alt det her. Det er vidunderligt, sagde Tinney oven på overraskelsen.

Se videoen med Tinney og eleverne her: