Statsleder: "Gurli Gris er lige mig"

Foto: Shutterstock

Tirsdagens tale har vakt stor opsigt i hele verden.

Tirsdag skulle Storbritanniens premierminister Boris Johnson holde tale for CBI, som er den britiske pendant til Dansk Industri.

En i teorien helt almindelig dag for den britiske statsleder, men talen skulle vise sig at være alt andet end normal.

Johnson kom undervejs på et for alle lyttere til talen sidespor. Han fik nemlig rodet rundt i sine papirer og talte derefter om Gurli Gris. En ting, som "lige er ham".

Læs også

Krise i storklub: "Jeg sagde, I skulle blive vaccineret"

Det fik en britisk nyhedsreporter til at spørge Boris, om alt var i orden. Til det svarede premierministeren:

“Jeg skulle mene, folk fik fat i de fleste af mine pointer og tog godt imod dem”.

Premierministeren imiterede også lyden fra en benzinmotor og sammenlignede sig selv med Moses. Han afsluttede sidenhen sin tale, som er blevet omtalt som "bizar", "pinlig" og "usammenhængende", ved at tale om tegneseriefiguren Gurli Gris.

Boris Johnson var i søndags i Gurli Gris land med sin kone og søn, hvorfor at erindringerne om parken var friske.

Talen er på ingen måde faldet i god jord, særligt fordi den blev leveret over for britiske erhvervsledere, der er pressede efter både coronakrisen og udfordringerne i forbindelse med brexit, fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

“De britiske erhvervsledere mangler mange svar på, hvordan problemerne skal løses. I stedet fik de Gurli Gris,” siger hun.

Og hvad er der så med Gurli Gris?

Johnson sammenligner forlystelsesparken med det samfund, han godt kunne tænke sig.

I Gurli Gris land er der sikre gader, god offentlig transport og ikke mindst disciplin i skolen, siger han. Det er alle ting, som Johnson gerne vil overføre til det britiske samfund.

Derudover, så mener Johnson at Gurli Gris er et udtryk for britisk kreativitet. Grisen, som ifølge Johnson ligner en hårtørrer, er en “fantastisk eksportvare til 180 lande og med en værdi på over 6 milliarder pund,” er Johnson svært begejstret for den animerede gris.

Læs også

Trafikanter advares: Storebæltsbroen lukker kortvarigt igen