Supermarked indsætter loft: Nu skal corona-hamstring stoppes

Skrevet af Julie Møller

25/09/2020
Modelfoto: Shutterstock.com
Modelfoto: Shutterstock.com
Tiltagene har til formål at forhindre, at der opstår en situation, som der skete i marts.

Dagens topnyheder

Det er Storbritanniens største supermarkedskæde, Tesco, der nu sætter foden i, skriver Daily Star.

Tesco har indført begrænsninger på en række varer for at undgå, at folk hamstrer. Premierministeren, Boris Johnson, har skærpet coronarestriktionerne, og derfor frygter briterne lige nu, at der kan være endnu en nedlukning på vej. Det får flere britiske supermarkeder til at forudser, at der kan blive mangel på levering af varer, hvis folk begynder at hamstre.

Supermarkedskunder i hele landet har allerede delt deres frustrationer på sociale medier, hvor billeder af tomme hylder florerer på grund af personers trang til at købe ekstra stort ind.  

En talsperson fra Tesco forklarer, at der er masser af varer på lager, og det sagtens kan løbe rundt, og derfor anbefaler de også, at folk fortsætte med at handle ind som de normalt vil gøre.

"For at sikre, at alle kan fortsætte med at købe, hvad de har brug for, har vi indført max antal for nogle produkter," siger hun.

Samme tendens i Danmark

Tilbage i marts var regeringen også ude med en bøn til danskerne. 

“Vi opfordrer til at handle normalt og følge de råd, der er. Det vil sige, at man sørger for at holde afstand. Man sørger for ikke at nyse ud i det åbne rum, og de andre råd der er givet,” sagde Mogens Jensen, landets fødevareminister. Selvom landet lukkede ned, var der ikke grund til at hamstre fødevarer, forsikrede Danmarks statsminister, Mette Frederiksen. 

Det var dog ikke alle, der helt fik fat i den,  og danskerne hev i stor stil varer ned fra hylderne. Efter den episode fik det også direktør i Salling Group, Per Bank, til at forsøge at tale danskerne til fornuft.

“Hele den samlede detailhandel blev væltet i går aftes, selvom vi opfordrer til ikke at hamstre. Vi har varer nok, hvis ellers kunderne begynder at handle lidt mere normalt,” udtalte han til TV 2.