Teenagemor efterlod baby for at feste: Overlevede ikke seks dage alene

Skrevet af Mathias Busekist

28/03/2021
Hun efterlod sin baby for at fejre sin 18-års. Det endte dog med at blive en fest, der kørte i flere dage.

Dagens topnyheder

Det betød dog også, at hendes lille datter, Asiah, der blot var 20 måneder, var efterladt til sig selv - og hun overlevede ikke seks dage uden vand eller mad. 

Pigens mor, Verphy Kudi, har erkendt, at hun var skyld i sin datters død. 

Det skriver The Guardian.

Hun forlod sin lejlighed den 5. december 2019, da hun skulle ud at fejre sin 18-års fødselsdag med sine venner. Det var dog ikke nok med én fest, og det endte i stedet med, at man festede videre i  London, Coventry og Solihull, som er mere end 240 kilometer væk fra sit hjem.

Hun kom hjem seks dage senere. 

Verphy forsøgte at få Asiah til at vågne, men uden held, hvorfor hun hurtigt kontaktede alarmcentralen. Datteren blev i al hast indlagt på hospitalet, men hun blev erklæret død ved ankomsten.

Obduktionen viste, at Asiah var sultet og dehydreret, ligesom hun også havde udviklet influenza. Det blev dermed bekræftet, at dødsårsagen blev betegnet som vanrøgt. 

Den nu 19-årige Verphy Kudi mødte ifølge The Guardian op i retten, hvor hun ikke lagde skjul på, at hun var skyld i sin datters død. 

Straffen blev ikke afgjort, eftersom pigen først skal tale med en læge og undersøges.