Tidligere McDonalds-ansat afslører drive-in-trick: Sådan får du altid friske pommes frites

Foto: Shutterstocl.com

En tidligere McDonalds-ansat afslører et trick, der helt sikkert vil gøre mange fastfood-fans glade.

Sociale medier er ofte et udskældt fænomen. Tonen er grim, og der hersker en ubehagelig stemning i mange kommentarfelter på Facebook og Instagram. Når det er sagt, så kan sociale medier, som navnet antyder, også være et socialt forum, hvor der bliver delt tips og tricks, og det er vi især vilde med her på redaktionen. 

Læs også

Nu vender populært DR-program tilbage

Nu har en tidligere McDonalds-ansat afsløret et drive-in-trick, der sikrer, at du altid får friske pommes frites. 

Sådan gør du

Hvis du også synes, at friske fritter er at foretrække fremfor slatne og triste pomfritter, så skal du læse med her. Det er en kvinde ved navnet Amber, der under brugernavnet @mentallybrokenbetch på TikTok har delt ud af sine guldkort, skriver The Mirror. Hun er tidligere ansat hos McDonalds, så hun kender alle trickene indefra, påstår hun. 

“Når du kører frem i drive-in, kan vi allerede se og høre dig, også selvom vi ikke har sagt hej endnu,” forklarer hun og uddyber, at hun ofte har overhørt samtaler, hvor McDonalds-kunder helt sikkert ikke var klar over, at samtalerne inde i bilerne også kunne følges af de ansatte.

“Når vi putter folk på pause, fordi vi har travlt, så kan vi stadig høre kunderne. Du skulle vide, de fornærmelser jeg har måtte lytte til,” konstaterer Amber.

Trods fornærmelser så har hun alligevel valgt at dele sit pommes frites-trick med de mange brugere på TikTok. Det går i alt sin enkelthed ud på, at når du bestiller fritter, så beder du om, at de ikke skal være saltet. Hos McDonalds laver de nemlig store portioner ad gangen, og dem salter de. Så når du beder om en omgang pommes uden salt, så vil de være nødsaget til at lave en ny, frisk portion, påstår Amber. På den måde er du altså sikret friske fritter hver gang, du besøger den populære fastfood-restaurant.

Læs også

Magnus Heunicke i corona-isolation

 

 

 

Dagens Gossip