Transport-kaos: Nu strejker titusindvis af jernbane-ansatte

Skrevet af Mathias Madsen

21/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Samtidig med at flere flyselskabers personale har varslet strejke, har 40.000 jernbane-ansatte gjort det samme.

Dagens topnyheder

Sommeren er over os, og folkeskolernes sommerferie venter lige om hjørnet. 

Det betyder, at mange mennesker skal rejse med bil, tog eller fly på ferie til andre dele af landet eller til helt andre lande. 

I år bliver det dog ualmindeligt svært at bevæge sig rundt med særligt fly og tog på grund af adskillige strejker. 

Mange danskeres flyrejse hænger således i en tynd tråd på grund af en konkurs, som hænger og truer over hovedet på SAS, samtidig med, at selskabets piloter og flymekanikere har varslet strejke midt i højsæsonen. 

Derudover har flyteknikere hos blandt andet Norwegian også varslet strejke, og nu er også togbranchen ramt af strejke. 

Det skriver TV2

Heldigvis er det ikke DSB's ansatte, men derimod de ansatte ved de britiske jernbaneselskaber, som har varslet strejke i dag (tirsdag), torsdag og lørdag. 

I alt 40.000 ansatte forventes ifølge mediet at nedlægge arbejdet i en strid om lønninger og job, og yderligere strejker og protester forventes desuden at blive afholdt de kommende måneder. 

Man skal derfor være opmærksom og overveje alternative transportmidler, hvis sommerferien går til Storbritannien.