Mikkel Petersen
En opsigtsvækkende udvikling blandt russerne kan give Vladimir Putin noget at tænke over.
Stemningen blandt russerne bevæger sig i en retning, som næppe vækker begejstring i Kreml.
Nye målinger viser nemlig en markant voksende utilfredshed i Rusland, hvor befolkningens oplevelse af lykke er faldet kraftigt på ganske kort tid.
Det såkaldte lykkeindeks fra det statslige russiske meningsmålingsinstitut VTsIOM faldt i juli til 50 point.
Det er det laveste niveau siden 2011, skriver den uafhængige russiske avis The Moscow Times.
På blot én måned faldt indekset med ni point. Et så stort månedligt fald er ikke tidligere blevet registreret, siden Rusland indledte sin omfattende invasion af Ukraine.
Flere russere er utilfredse
Tallene viser samtidig, at otte procent af de adspurgte nu betegner sig selv som “fuldstændig utilfredse”.
Russerne har ifølge målingerne ikke været så utilfredse siden efteråret 2022.
Dengang skabte Vladimir Putins beslutning om en delvis mobilisering stor uro i landet.
Flere forhold kan være med til at forklare den negative udvikling.
Den finske avis Iltalehti peger blandt andet på økonomiske problemer, brændstofmangel, strømafbrydelser og begrænsninger på internettet. Samtidig har den langvarige krig i Ukraine bidraget til stigende usikkerhed og krigstræthed.
Det er heller ikke kun én undersøgelse, der peger i den retning.
Meningsmålingsinstituttet FOM har registreret, at uroen blandt russerne er steget til det højeste niveau siden mobiliseringen i 2022.
Andelen, der oplever en forværring af deres levestandard, skulle samtidig være på sit højeste niveau i omkring to årtier.
Det skriver Nettavisen.
Tilliden er under pres
Ruslandseksperterne Alexander Gabuev, Alexandra Prokopenko og Tatiana Stanovaya fra Carnegie Russia Eurasia Center vurderer, at udviklingen viser en befolkning, som bliver både fattigere og mere frustreret.
Samtidig skulle troen på en russisk sejr i Ukraine være aftagende. Tilliden til, at Vladimir Putin har en realistisk plan for at afslutte krigen, er ligeledes under pres.
Den voksende utilfredshed betyder dog ikke nødvendigvis, at Putin står over for en akut trussel mod sin magt.
Carnegie-eksperterne fremhæver, at de russiske myndigheder fortsat råder over omfattende muligheder for at begrænse protester og opposition.
Det gælder blandt andet strenge censurlove, overvågning og et omfattende politi- og sikkerhedsapparat.
Tallene sender ikke desto mindre et klart signal om, at flere russere mærker konsekvenserne af den situation, landet befinder sig i.
