Kamille Isaksen
‘Hver fjerde russer stoler ikke på Putin og mener ikke, at han burde være præsident’
Tilliden til politiske ledere er sjældent statisk.
Den formes af økonomi, kriser og borgernes hverdag, og selv stærke magthavere kan opleve, at opbakningen begynder at smuldre.
I autoritære systemer er udviklingen ofte sværere at aflæse, men ændringer i befolkningens holdninger kan alligevel spores.
I Rusland tegner der sig nu et mere nuanceret billede af præsident Vladimir Putins position.
Nye målinger peger på, at tilliden til den mangeårige leder er under pres.
Det skriver B.T.
Faldende tillid i en presset hverdag
En meningsmåling fra det statslige institut VCIOM viser, at hver fjerde russer ikke længere har tillid til Putin og ikke mener, at han bør fortsætte som præsident.
Samtidig er den generelle opbakning faldet til omkring 65 procent.
I en vestlig sammenhæng kan det stadig fremstå som et højt niveau, men i Rusland er det bemærkelsesværdigt lavt.
Historisk har Putin ligget stabilt over 80 procent, og det aktuelle niveau er det laveste siden krigens begyndelse i Ukraine.
Ifølge seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel, afspejler udviklingen en bredere utilfredshed i befolkningen.
Krigen trækker ud, og samtidig mærker mange russere konsekvenserne af en svækket økonomi.
Krig, økonomi og censur spiller sammen
Splidsboel peger på, at flere faktorer påvirker russernes syn på deres præsident.
Sanktioner har forværret levevilkårene for mange, og især de økonomisk svageste er blevet hårdere ramt.
Samtidig fylder statens kontrol med information mere i hverdagen.
Begrænsninger på sociale medier og øget censur gør det vanskeligere for borgerne at kommunikere og orientere sig frit. Det skaber frustration, særligt blandt yngre russere.
Netop den yngre generation skiller sig ud i målingerne. De er generelt mere kritiske over for både krigen og Putins ledelse.
For mange af dem er hverdagen blevet mere begrænset, og mulighederne for at rejse, kommunikere og få adgang til underholdning er indskrænket.
Selv om målingerne er statskontrollerede og derfor skal tolkes med forsigtighed, vurderer eksperter, at tendensen er tydelig.
Når selv officielle tal viser faldende opbakning, peger det på en reel udvikling.
Om utilfredsheden vil føre til konkrete forandringer i Rusland, er fortsat usikkert.
Men signalet er klart. Flere russere begynder at stille spørgsmål ved den kurs, landet følger under Vladimir Putin.
