Mathias Busekist
Der er især ét symptom, som hun ville ønske, hun ikke havde ignoreret.
Da Jenny Duncan fra Hull i England i 2019 rejste til Lanzarote, havde hun ingen anelse om, at ferien skulle blive begyndelsen på en lang kamp mod en uhelbredelig sygdom. Hun var 45 år, sund, aktiv og netop på vej ind i et nyt kapitel i sit liv.
På det tidspunkt var Jenny nemlig startet som assisterende skoleleder og havde fået travlt. Rigtig travlt. De fysiske signaler såsom oppustethed, træthed og ændringer i hendes toiletvaner forklarede hun med arbejdsbyrden.
“Jeg var ikke en, der gik meget til lægen,” udtaler hun ifølge uniLAD.
”Og jeg syntes også, det var lidt pinligt, fordi det handlede om afføring. Jeg håbede bare, det ville forsvinde.”
Men symptomerne blev ved. Hverdagens små gener voksede sig større, og Jenny begyndte at mærke en ubehagelig forandring efter måltider. Hun følte sig oppustet, fik mavekramper og måtte oftere og oftere forbi toilettet.
Hun forsøgte at ignorere det. Det varede ved indtil en aften, hvor hendes mand ved et tilfælde opdagede beviset på, hvad hun gik igennem.
Det viste sig, at Jenny i månedsvis havde skjult noget, hun fandt både pinligt og skræmmende: hun blødte hver gang, hun gik på toilettet. For at holde styr på det havde hun taget billeder, men først da hendes mand så dem, gik alvoren op for hende.
“Han er normalt meget rolig, men da han sagde: ’Vi er nødt til at få dig undersøgt’, vidste jeg, at jeg ikke kunne ignorere det længere,” fortæller hun.
Hos lægen blev hendes bekymringer først afvist. Hun var nemlig “for ung” til at have tarmkræft, lød beskeden. Men billederne talte deres tydelige sprog og hun blev henvist til en specialist. Ikke længe efter fik hun konstateret tarmkræft i fase 3, uhelbredelig.
I dag deler Jenny sin historie for at advare andre om, at kræft ikke kun rammer ældre mænd.
”Jeg fortryder, at jeg ikke gik til lægen med det samme,” siger hun.
”Hvis jeg havde været mindre flov og mere opmærksom på min krop, kunne det måske have ændret alt.”
